Comefly forsøger for tredje gang til Florida

Comefly og Norwegian vil tilsammen udbyde over 37.000 flysæder mellem Danmark og Florida i vinteren 2013/14. Dermed er der allerede konkurrence på vej mellem de to aktører, hvor Comefly samtidig søger investorer, der vil købe anparter i selskabet.

Comefly var en ny virtuel rejsearrangør, der pludselig dukkede op ud af ingenting i 2010. Det nyetablerede selskab ville i sommeren 2011 sælgeflyrejser fra Aalborg til Florida samt fra København til Florida. Oplægget var lige vel optimistik med 30 afgange fra København og ligeså mange fra Aalborg. Det hele endte op med fem afgange fra Aalborg, og ikke mere.

Herefter slikkede man sårene efter projektet, der langtfra havde opfyldt de strategiske og operationelle mål. Der blev forsøgt med et nyt programoplæg i 2012, men der nåede man aldrig at få et fly i luften.

18 afgange fra Aalborg
Men det skal tilsyneladende være anderledes i vinterhalvåret fra november 2013 og frem til påsken 2014. Her vil rejsearrangøren Comefly satse på én afgang om ugen fra Aalborg Lufthavn til Fort Myersfrem til og med påsken 2014, hvilket ender op i samlet 18 afgange.

Ruten vil blive opereret af britiske Monarch Airlines´ store Airbus A330-200 fly med plads til 307 passagerer på economy og 51 på premium class. Samlet bliver der tale om et sædeudbud i hver retning på i alt 358 per gang, hvilket i løbet af sæsonen bliver 6.444 sæder i hver retning, således ati alt 12.888 flysæder, der skal sælges.

Omkringdet dobbelteantal har det norske lavprisflyselskab Norwegian at sælge, når der introduceres direkte flyvninger fra København til Fort Lauderdale fra den 29. november i år. To gange om ugen på mandage og fredage vil Dreamlineren med 291 sæder sætte kurs mod Fort Lauderdale i Florida. Det betyder, at det norske lavprisflyselskab kommer til at tilbyde 12.222 flysæder per vej, i alt 24.444 flysæder i samme periode som Comefly.

Dermed vil der være fra slutningen af november til ogmed påske værelidt mere end 37.000 flysæder til enten Fort Lauderdale på Floridas østkyst betjent af Norwegian, eller Fort Myers på vestkysten betjent af Comefly

Priserne
Hos Comefly ligger man ud medfrapriserfra 4.599 kroner for en “flight only“ tur/retur. Til sammenligning tilbyder Norwegian en billetpris på 3.000 kroner retur for de billigste afgange fra København til Fort Lauderdale. Oveni kommer dog en plus-pakke til 998 kroner inklusive bagage og catering. Dermed er der blot fem hundrede kroners forskel på de toprodukter.

Hosbritiske Monarch Airlines, der flyverpå vegne af Comefly, vil deri billetprisen være inkluderet to måltider, henholdsvis et hovedmåltid og en snack menu eller morgenmad. Herudover er det muligt at købe ekstra forplejning til gældende priser.

I billetprisen indgår også 20 kg indchecket bagage samtotte kg håndbagage begge veje. Til forskel for Norwegians produkt er Comefly´s billetpris kun gældende fra Aalborg Lufthavn. Her skal rejsende selv købe en separat tillægsbillet, hvis man kommer fra København og ønsker at rejse fra Aalborg.

Derimod har Norwegian mulighed for at tilbyde rejsen til Fort Lauderdale fra Aalborg Lufthavn mod et ekstra billettillæg samt yderligere 244 kroner i såkaldt transfertillæg.

At Comefly har valgt at satse på Florida bekymrer ikke Norwegian. “Vi byder al konkurrence velkommen. Det kommer blot forbrugerne til gode,“ siger Norwegians danske presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen.

Søger investorer
Det er ikke nogen hemmelighed, at Comefly´s projekt har haft rigtig svære vilkår siden starten.

Comefly, der retteligt hedder Scandinavian Travels A/S, tabte i det første regnskabsår fra 8. september 2010 til 31. december 2011 sin egenkapital på 501.000 kroner. Underskuddet blev på 982.600 kroner på grund af svigtende salg, hvorfor egenkapitalen i dag er negativ med 481.600 kroner.

“Selskabet har ikke haft aktivitet i 2012 og forventer det heller ikke i 2013“, hedder det i årsrapporten. Det kommer så ikke helt til at passe, idet man forsøger at genoptage flyvningerne i slutningen af november måned i år i henhold til det senest aflagte regnskab.

For at finde kapitalen til den fortsatte drift , lokkes der nu ned, at man kan blive medejer af Comefly. Et medejerskab i form af anparter i rejsearrangøren kan give adgang til fordele som nedsatte eller gratis flybilletter samt diverse rabatter på hoteller, restauranter og shopping malls.

“Ligeledes vilmedejere få en vis indflydelse på virksomhedens fremtidige udvikling,“ skriver administrerende direktør Steen Normann Petersen på Comeflys hjemmeside.

Indtil videre har Comefly været mere baseret på drømme og luftkasteller, end virkelighed. Men Norwegians satsning på Florida kan skabe en generel interesse om destinationen, som Comefly kan være heldige at ligge i slipstrømmen af.