CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
I Amsterdam-Schiphol øger man nu de årlige investeringer til 4,5 mia. kroner, mens CPH fortsat mener at holde et højt investeringsniveau på omkring en mia. kroner årligt.
To større europæiske lufthavne har som følge af en markant vækst nået op i nærheden af kapacitetsgrænsen. Der gælder for Københavns Lufthavn og Amsterdam Schiphol Airport, der begge har som erklæret mål at være det foretrukne hub i Nordeuropa.
I 2015 rejste 58,8 mio. passagerer gennem den hollandske storlufthavn, hvilket gjorde den til Europas femtestørste. I Københavns Lufthavn benyttede 26,6 mio. passagerer sidste år terminalerne, hvilket betød, at CPH ved udgangen af 2015 var den 16. største europæiske lufthavn. I 2016 forventer Schiphol at komme op på 63 mio. passagerer, mens Københavns Lufthavn forventer at nå op i underkanten af 30 mio. passagerer.
Det stiller store krav til udbygningen af infrastrukturen for at kunne levere den kvalitet, som flyselskaberne og deres kunder forventer.
“Den stærke passagervækst betyder, at Schiphol rammer sit kapacitetsloft, og at kvaliteten derfor er kommet under pres. Uheldigvis bliver det nogle gange bemærket af passagererne. Vi skal fortsat yde optimal service til passagererne og flyselskaberne og dermed sikre vores position, og vi vil derfor øge vores investeringer i kapacitetsudvidelse, kvalitet og tilgængelighed fra 400 millioner euro til 600 millioner euro om året i gennemsnit over de kommende år,” siger koncernchef Jos Nijhuis fra Schiphol Group.
Med øgningen i de gennemsnitlige årlige investeringer fra hvad der svarer til 2.980 mio. kroner til 4.470 mio. kroner årligt, vil lufthavnen investere i gennemsnit 71 kroner om året per passager. Til sammenligning investerede Københavns Lufthavne A/S sidste år 1.149 mio. kroner, hvilket i forhold til passagertallet for 2014 tilsvarer omkring 43 kroner per passager.
CPH: Høje investeringsniveau
Selv kalder Københavns Lufthavne A/S i den seneste halvårsrapport det aktuelle investeringsniveau for “meget højt”. I det første halve år af 2016 er der dog kun investeret 372,2 mio. kroner, hvilket blandt er foranlediget af igangsættelsen af udvidelsen af den centrale sikkerhedskontrol.
“Vi har et højt investeringsniveau. Sidste år investerede vi mere end en milliard kroner, og langt hovedparten – over 90 procent – af investeringerne går til at forbedre den aeronautiske kapacitet, hvilket vil sige forholdene for flyselskaber og passagerflows. Siden 2010 har vi investeret cirka fem milliarder kroner,” siger Københavns Lufthavns finansdirektør Lars Jønstrup Dollerup til CHECK-IN.dk.
Investeringer i mio. kroner fra 2010 til 2015
| Lufthavn/år | 2015 | 2014 | 2013 | 2012 | 2011 | 2010 |
| CPH | 1.149 | 924 | 911 | 1.099 | 773 | 775 |
| AMS | 3.270 | 2.950 | 2.310 | 2.220 | 1.960 | 1.850 |
Kilde: Årsrapporter fra lufthavnene.
Udvikling i passagertal fra 2010 til 2015 (mio.)
| Lufthavn/år | 2015 | 2014 | 2013 | 2012 | 2011 | 2010 |
| CPH | 26,6 | 25,6 | 24,1 | 23,3 | 22,7 | 21,5 |
| AMS | 58,3 | 55,0 | 52,6 | 51,0 | 49,8 | 45,2 |
Kilde: Årsrapporter fra lufthavnene.
Højere investering per passager
Sætter man investeringerne i forhold til passagertallet har Københavns Lufthavne A/S i gennemsnit investeret 39 kroner per passagerer i en seksårig periode fra 2010 til og med 2015. I samme periode har Schiphol Group investerer 47 kroner per passager, hvilket er 20 procent mere end i CPH. Passagertallet er ikke uvæsentligt for den årlige investeringsramme, da trafikindtægterne skal sikre, at lufthavnene til stadighed kan investere i vækst.
“Det er nærmest umuligt at sammenligne investeringsniveauer mellem lufthavne, hvor infrastrukturen jo ofte har en levetid på 30-50 år. Nogle lufthavne har en investeringscyklus, hvor de i en årrække ligger meget højt og efterfølgende lavt. Andre har en mere jævn investeringsprofil. Vi er tættest på det sidste og udbygger løbende. Det er en fordel for flyselskaberne, fordi det gør prisen for at benytte lufthavnen mere forudsigelig. Det mener vi er den mest ansvarlige og holdbare måde at drive forretning på,” siger Lars Jønstrup Dollerup.
Faste investeringplaner
Hos Københavns Lufthavn lægger man ikke skjul på, at man gerne vil øge kapaciteten, så den kan følge med trafikvæksten, men alligevel følger investeringerne nogle faste planer, som er godkendt af ejerkredsen, der udover den danske stat omfatter to store udenlandske fonde.
“Vores investeringer følger nøje tilrettelagte planer – både på kort og langt sigt. Det er naturligvis vores interesse at sikre kapacitet til al den trafikvækst, som flyselskaberne vil lægge ind på København. Og det er vi i fuld gang med. Vi har forlænget finger C, vi er i gang med en kæmpe udbygning af sikkerhedskontrollen, og sådan fortsætter det slag i slag. Vores langsigtede mål er at udvikle lufthavnen til at kunne rumme 40 milioner passagerer, og når vi når det, har vi investeret mere end 20 milliarder kroner,” understreger finansdirektøren.
Schiphol Airport ejes af den hollandske stat (69,77 %), bystyret i Amsterdam (20,03 %), bystyret i Rotterdam (2,20 %), mens Aéroports de Paris ejer otte procent af aktierne som B-aktier uden stemmeret. I Københavns Lufthavne A/S er den danske stat i stedet mindretalsaktionær med 39,2 procent af aktierne. Aktiemajoriteten kontrolleres af Copenhagen Airports Denmark ApS (57,7 %), der kontrolleres i fællesskab af canadiske Ontario Teachers´ Pension Plan og australske Macquarie European Infrastructure Fund III. De resterende 3,1 procent af aktierne indehaves af dansk og udenlandske investorer fra det private og institutionelle marked.
Relaterede artikler:
Flyselskaber: Store kapacitetsproblemer i CPH
