Danmark er SAS-bolværk mod lavprisselskaber

I Danmark holder SAS stand mod lavprisflyselskaberne, der ikke har formået at tage større markedsandele end det skandinaviske flyselskab. Anderledes ser det ud i både Norge og Sverige, hvor lavprisflyselskaberne tilsammen har overhalet SAS på markedsandele.

Tiderne er forbi, hvor SAS dominerede luftfartsmarkedet i Skandinavien. Frem til liberaliseringen af det europæiske luftfartsmarked lykkedes det gennem en årrække for SAS at opretholde en førerposition indenfor europæisk luftfart, som selskabets befolkningsgrundlag i nærmarkedet egentligt ikke berettigede til.

Da lavprisflyselskaberne gjorde sit indtog i det skandinaviske marked, gik det for alvor stærkt. Markedsandelene er igennem de senere år kommer under voldsomt pres. Men det har ikke alene været udenlandske lavprisflyselskaber som Ryanair og easyJet, der har presset SAS på det skandinaviske marked. Hovedkonkurrenten dukkede i stedet op i det norske marked. Alt for sent opdagede SAS, at Norwegian var en langt farligere konkurrent for selskabet, end de store europæiske lavprisflyselskaber.

I en netop offentliggjort analyse fra det anerkendte CAPA (Centre for Aviation & Innovata) er det muligt at få en indblik i markedsandelene i Skandinavien baseret på udbudte internationale flysæder i ugen fra 20. til 26. august i år.

Her fremgår det tydeligt, at SAS er blevet overhalet af lavpriskonkurrenterne i Norge og Sverige, mens det skandinaviske flyselskab stadig holder stand i Danmark – og dermed også i Københavns Lufthavn.

Bolværk i Danmark
Med en markedsandel på 35,5 procent af den udbudte internationale sædekapacitet på det danske marked, er SAS stadigi en klar førerpostion. Lavpriskonkurrenterne Norwegian, Ryanair og easyJet har tilsammen 24,1 procent af de udbudte sæder.

Anderledes ser det ud i Sverige. Herhar SAS i dag bloten markedsandel på 19,8 procent af de internationale flysæder, der sættes til salg. Til gengæld kan lavprisflyselskaberne Ryanair, Norwegian og Wizz Air tilsammen mønstre 36,3 procent, således at det svenske marked i dag har en betydelig lavprisandel.

I Norge har det “nationale“ lavprisflyselskab Norwegian overhalet SAS, idet 26,8 procent af de udbudte internationale flysæder er at finde ombord i de rødnæsede Boeing 737-800 fly. Derimodrepræsenterer SAS kun 23,6 procent af den internationale sædekapacitet i det norske marked. Tilsammen har lavprisflyselskaberne Norwegian, Ryanair og Wizz Air i alt 44,5 procent af det norske internationale flyrejsemarked.

Ingen lavprislufthavn i København
Når SAS fortsat kan opretholde en stærk position i Danmark skyldes det selskabets valg af Københavns Lufthavn som skandinavisk hub. Den danske hovedstadslufthavn har en “dual-airport“ strategi, hvor lavprisflyselskaber og traditionelle netværksselskaber opererer fra samme infrastruktur.

Med etableringen af lavprisfingeren CPH Go har det dog kun været muligt at tiltrække det britiske lavprisflyselskab easyJet til den dedikerede lavprisenhed. Derimod benytter Norwegian og spanske Vueling samme terminalfaciliteter i lufthavnen som de øvrige selskaber, mens Ryanair endnu ikke har fundet det attraktivt at gøre sit indtog i CPH.

I Sverige har Arlanda Airportkonkurrence fralavprislufthavnen Skavsta, der liggeromkring95 kilometer fra den svenske hovedstad. Herfra flyver Ryanair og Wizz Air tilsammenpå mere end50 ruter.

Syd for Oslo ligger to lavprislufthavne. Det er først og fremmest Moss Lufthavn Rygge, som er baselufthavn for Ryanair, hvorfra det irske lavprisflyselskaber betjener44 destinationer. I Sandefjord Lufthavn Torp er Norwegian og ungarske Wizz Air blandt de største kunder.

Tilstedeværelsen af lavprislufthavnei hovedstadsområderne i Stockholm og Oslo beviser, at dette har været medvirkende til at svække det skandinaviske flyselskabsmarkedsandele i Sverige og Norge. Hvis der i Danmark havde været en lavprislufthavn i en afstand af op til 80-100 kilometer fra København, ville SAS-positionen i Danmark givetvis have set anderledes ud. Derfor har Københavns Lufthavn for SASen effektiv rolle som bolværk mod ultra-lavprisflyselskaber som Ryanair og Wizz Air.