Dansedille går i luften

Dansefænomenet Harlem Shake har nået nye højder efter, at passagerer dansede løs på et amerikansk rutefly. Dansen har fået de amerikanske luftfartsmyndigheder til at undersøge, om det strider mod sikkerheden at byde op til dans på flyrejsen. Hos SAS har man imidlertid opført den særegne dans i et fly på landjorden.

2013 er kun to måneder gammel, og året har allerede fået et nyt dansefænomen, som flere spår, vil blive større end sidste års Gangnam Style. Harlem Shake er blevet danset af et utal af mennesker på et utal af steder, og nu har dansen også fundet stedi et fly.

Den 15. februar gjorde en gruppe studerende fra Colorado College kunsten efter, da de dansede Harlem Shake på et Frontier Airlines fly og efterfølgende lagde en optagelse på YouTube, som det er skik med den specielle dans.

Selvom der ikke findes meget dansegulvombord på et Airbus A320 fly, havde de studerende succes med at udføre dansen, som ifølge dem selv blev danset med godkendelse fra besætningen. Besætningen lod desuden de studerende bruge flyets højtalersystem til at fortælle de øvrige rejsende om deres intentioner. Efter at dømme fra reaktionernepå YouTube-videoen var medpassagernehelt med på idéen.

Tilbage på landjorden er det dog langt fra alle, som erubetinget begejstret for den flyvende Harlem Shake.

Federal Aviation Administration, som i øjeblikket undersøger dansen ombord på Frontier Airlines flyet, vil imidlertid ikkeudtale sig om sagen.I stedet fortæller Steve Wallace, tidligere direktørfor Federal Aviation Administration, til CNN:

”Jeg hader at være en bureaukratisk show-stopper. Jeg tror dog, at der kan blive tale om et sikkerhedsmæssigt problem. Skader som følge af turbulens er den mest almindelige type skader, som stort set er elimineret, når folk sidder i deres sæder med bælterne fastspændt.”

Hos SAS danses Harlem Shake på landjorden
De studerende fra Colorado College er dog ikke de eneste, som har fået idéentil at bruge et passagerfly som ramme for Harlem Shake. En gruppe SAS-ansatte i Norge tog forleden initiativet til at sætte kulør på hverdagen med Harlem Shake i et SAS-fly. De udførte dansenmed tilladelse fra ledelsen og optog denne for sidenhen at lægge den på YouTube, hvor over 18.000 indtil videre har set den.

Det er dog vigtigt at skelne mellem, hvordan fly bliver brugt som dansegulv. Det mener pressechefen hos SAS i Danmark, Trine Kromann-Mikkelsen, der understreger, at SAS-flyet, der blev brugt af de SAS-ansatte, stod på landjorden. Hverken optagelser eller dans fandt således sted under en flyvning, som dettil gengæld var tilfældet med flyet fra Frontier Airlines.

Harlem Shake kommer ifølge pressechefen ikke til at finde sted på en SAS-flyvning.

”Ombord på et fly er det ene og alene kaptajnens beslutning, hvad der må ske, og han bestemmer således, hvad der er acceptabelt. Da der skal foreligge forhåndstilladelse til at filme ombord på et fly, vil en spontan event som den i USA ikke blive tilladt på en SAS-flyvning,” pointerer Trine Kromann-Mikkelsen overfor CHECK-IN.dk. Hun understreger i den forbindelse, at SAS altid bifalder myndighedernes undersøgelser af forhold omkring fly og flyvninger, som handler om sikkerhed.

Tilbage i USA er Frontier Airlines meget fåmælt. De vil med henvisning til FAA-undersøgelsen ikke kommentere på Harlem Shake dansen. Frontier Airlines fastholder dog, at alle sikkerhedsprocedurer blev fulgt.

Billede: SAS’ Harlem Shake. Optagelserne blev gjort i medarbejdernes fritid ved SAS’ Tekniske Base, og flyet var derfor ikke i trafik eller produktion under dans og optagelser. Seancen blev overværet af Duty Manager fra Technical Operations.