Delta-selskab og Cimber Sterling i samarbejde

Delta Air Lines’ tekniske afdeling, Delta TechOps og Cimber Sterling har netop indgået en tre-årig millionkontrakt, hvor det amerikanske selskab skal vedligeholde flymotorer og andet teknisk udstyr. Kontrakten omfatter mere end en tredjedel af flyflådens motorer.

Som et led i Cimber Sterlings program, der skal reducere omkostningerne og effektivisere vedligeholdelsesprocesser, har selskabet indgået et tæt samarbejde med Delta TechOps, der er ejet af amerikanske Delta Air Lines.

“Delta TechOps’ gode omdømme inden for kundeservice samt selskabets konkurrencedygtighed og evne til at levere en komplet service var afgørende faktorer for tildelingen af kontrakten”, siger Steen Ingemann Jørgensen, der er Engineering Manager hos Cimber Sterling.

Kontrakten omfattersåkaldt tid og materiel-service for mere end en tredjedel af luftflådens motorer, nærmere betegnet 11 stk.CFM56-7B motorer og Honeywell GTCP131-9B APU’er, der tilhører selskabets Boeing 737-fly. APU (Auxiliary Power Unit) har flere funktioner i flyet. APU kan levere strøm til at starte hovedmotoren, elektrisk og pneumatisk opvarmning, køling og ventilation. Det er mest brugt, når flyet er på jorden, og de vigtigste motorer ikke kører.

”Delta TechOps tilbyder os den erfaring, tekniske ekspertise og fleksibilitet, som vi har brug for,” siger Steen Ingemann. ”Som en mindre operatør er det altafgørende for vores kerneforretning, at vi kan få en ekstern MRO til at løse forskellige supportopgaver. Delta TechOps’ mange forskelligartede services kombineret med et stort netværk og en fuldkommen supportevne giver en enorm værdi.”

Denne udtalelse bakkes op af Cimber Sterlings administrerende direktør Jacob Krogsgaard.Til CHECK-IN.dksiger han: “Den nye aftale er et godt bevis på den omkostningsreduktion og optimering af vedligeholdelsesprocesser, som Cimber Sterling konstant forsøger at opnå“.Cimber-direktøren afviser samtidig, at det kan påvirke aktiviteternei datterselskabet Cimber Air Maintenance Center. Ifølge Jacob Krogsgaard harmotorvedligeholdelse af denne art altid har været outsourcet, men dog ikke iså struktureret form som den nye aftale med Delta TechOps er udtryk for.

Foto: Amerianske Delta TechOps skal fremover vedligeholde flymotorer på Cimber Sterlings Boeing 737-fly.