(Foto: Delta Flight Museum)

Delta sender legendarisk fly på pension

En æra afsluttes, når Delta Air Lines som det sidste store flyselskab i USA udfaser sine DC-9 fly.

Behovet for brændstofeffektive fly har fået flyselskaber verden over til at sende trofaste flytyper på pension. Således sendte blandt andre SAS sine MD-80’ere på pension i efteråret 2013.

I dag er turen kommet til Delta Air Lines, som skal tage afsked med selskabets sidste DC-9’er. Delta, der for knap 49 år siden, den 8. maj 1965, var launch customer på flytypen, bliver dermed også det sidste store amerikanske flyselskab, der tager det legendariske fly ud af aktiv tjeneste.

I eftermiddag kl. 16:20 lokal tid (23:20 dansk tid) letter det sidste af selskabets 15 tilbageværende DC-9-50 fly fra Minneapolis – St. Paul International Airport på rute DL2014 til Atlanta International Airport. Rutenummeret afspejler året, hvor DC-9 forlader Delta. Tilsvarende er den forudgående flyvning fra Detroit blevet tildelt rutenummer DL1965 for introduktionsåret.

”DC-9 har været arbejdshesten i vores kortdistanceflåde, hvor det har leveret en driftsikker service for kunderne. At DC-9 nu går på pension, baner vejen for nye og effektive fly,” fortæller Nat Pieper, flådestrategiskchef i Delta Air Lines.

DC-9 returnerede til Delta
Selvom DC-9 skal erstattes med mere brændstofeffektive fly, er der dog tale om ”nye” brugte fly. Delta Air Lines har nemlig købt ikke mindre end 88 Boeing 717 fly af Southwest Airlines, der blandt andet skal erstatte DC-9’erne. Boeing 717 er den sidste generation af DC-9/MD-80-familien, hvis sidste eksemplar forlod samlebåndet i 2006 efter en samlet produktion af 156 fly.

Udover Boeing 717 er 100 fabriksnye Boeing 737-900ER på vej til Delta som et led i selskabets flådefornyelse, der siden 2008 har betydet et farvel til 350 fly af typerne CRJ-200, Saab 340 og DC-9.

Delta Air Lines har haft 305 DC-9’ere, da selskabet havde flest, svarende til næsten en tredjedel af alle byggede DC-9 fly. Delta har endvidere fløjet med størstedelen af DC-9-varianterne, DC-9-10, -30, -40 og -50. Undtagelsen er DC-9-20, der var en specialudviklet udgave til SAS.

DC-9-10 og -30 fløj med Delta indtil 1993, hvor disse forlod flåden efter 28 års tro tjeneste. Herefter havde Delta ingen DC-9’ere i flåden, men ved fusionen med Northwest Airlines i 2008 vendte DC-9’eren tilbage. Fusionen betød, at 97 DC-9’ere af typerne -30, -40 og -50 fra Northwest blev overført til Delta. DC-9-30 og -40 forblev dog i Northwest-farver indtil disse blev taget ud af drift i 2010 og 2011.

En alsidig flytype
Den første udgave af DC-9 var DC-9-10, som var indrettet med 65 sæder, hvilket var under halvdelen af, hvad efterfølgerne siden blev forlænget til at transportere. Flyet var specialudviklet til betjeningen af amerikanske kortdistanceruter (under 800 km red.), som på daværende tidspunkt udgjorde 60 procent af alle ruter i USA. Hidtil var disse blevet betjent af propelfly, men med DC-9 blev det muligt at betjene 98 procent af alle amerikanske lufthavne med et jetfly.

DC-9 var således blandt de første regionaljets i verden, om end denne betegnelse først har vundet udbredelse længe efter DC-9’erens lancering og succes.

DC-9-30 blev lanceret året efter DC-9-10 i 1966 som en forlænget variant med plads til 115 passagerer. DC-9-30 blev lanceret som et direkte modsvar til Boeings 737’er. ”Stretched Nine,” som denne første forlængede DC-9’er også blev kaldt, blev den absolut mest udbredte variant af DC-9 med 662 fly ud af en samlet produktion på 976 fly.

DC-9-40 og DC-9-50 blev de sidste varianter af DC-9. De blev lanceret i henholdsvis 1967 og 1974 som yderligere forlængede udgaver af -30 med plads til mellem 125 og 135 passagerer. Den sidste DC-9’er blev produceret i 1982, hvor typen blev afløst af efterfølgeren MD-80.

DC-9-20 blev kun bygget i 10 eksemplarer. Flyet blev lanceret i 1968, og havde samme kapacitet som DC-9-10. Flyet var skræddersyet til SAS med kraftigere motorer, som gav flyet bedre kort-bane-egenskaber. Sammen med dets korte ”krop” fik denne variant under tiden kælenavnet ”pocket-rocket” – et navn – som dog også blev givet til den britiske pendant BAC 1-11.

Billeder: Øverst: DC-9-14 N3306L var det 12. DC-9 fly, som blev bygget. Nederst: Tre generationer af DC-9 – forrest ses Deltas nye Boeing 717 og bag den DC-9-50, MD-88 og MD-90 Foto: Delta Flight Museum.