(DK) Indkøbs- og logistikmedarbejder til Jettimes tekniske afdeling

Vi søger en engageret og erfaren indkøbs- og logistikmedarbejder, der vil være med til at spille en central rolle i vores tekniske afdeling.

Jettimes forretningsområder er Charter Flights og ACMI, som vi udfører på en flåde af i øjeblikket 11 Boeing 737 NG-fly. Vi opererer som et Business-to-Business selskab og flyver på vegne af de største rejsearrangører i Norden som TUI, Spies, Bravo Tours og Club la Santa, og det forpligter!

Vi tilbyder en fast stilling på fuld tid med start hurtigst muligt.

Vi har en organisatorisk flad struktur, hvor der er ikke langt fra tanke til handling. Hos os er fleksibilitet noget der går begge veje, og work/life balance bliver prioriteret så vidt det er muligt. I Jettime arbejder vi alle sammen, og vi arbejder for et fælles mål.

Du arbejder i vores tekniske afdeling, som holder til i hangar 253 i Københavns Lufthavn Syd. Din reference er til vores Logistics Manager, og arbejdet foregår i et ‘rul’ med daghold, aftenhold, weekender og fri-uger. Du vil dagligt være i tæt kontakt med forskellige afdelinger i Jettime og med eksterne partnere.

Dine arbejdsopgaver

  • Bestilling og forsendelse af reservedele til Jettimes flyflåde.
  • Modtagelse og kvalitetskontrol af reservedele.
  • Pakke og booke forsendelser.
  • Støtte i praktiske opgaver efter behov.
  • Oprette ‘repair’, ‘loan’ og ‘purchase orders’.
  • Kommunikation og koordinering med interne og eksterne afdelinger, for at sikre en effektiv vedligeholdelse af Jettimes flyflåde.

Dine kvalifikationer

  • Erfaring inden for luftfart er en stor fordel.
  • Struktureret og organiseret.
  • Fleksibel og innovativ.
  • Glad for at arbejde team-orienteret.
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Vi forventer at du

  • Kan sikkerhedsgodkendes til Københavns Lufthavn. Dvs. at du skal kunne bestå et baggrundscheck, som giver adgang til lufthavnen.
  • God til at arbejde i og med IT systemer , herunder MS Office pakken.
  • Har kørekort til bil.
  • Gerne kørekort til gaffeltruck – dog ikke en nødvendighed.

For at få succes i jobbet, håndterer du forskellige niveauer af arbejdsbelastning, og bevarer et godt overblik, selvom du er under pres og uden at miste dit gode humør. Du er ‘god’ til mennesker, har gode kommunikationsevner og altid fokus på kvaliteten.

Vi tilbyder dig et udfordrende og alsidigt job med et godt arbejdsmiljø, hvor vi har en behagelig, humoristisk tone og engagerede og hjælpsomme kollegaer, som brænder for deres arbejde. Vi forventer at du på en konstruktiv og positiv måde udfordrer status quo, så du bidrager til både din egen og vores fælles udvikling, så vi hele tiden bliver bedre. Du indgår i vores pensionsordning med sundhedsforsikring og kan indgå i vores kantineordning, hvis du ikke gider smøre madpakke.

Hvis du vil vide mere

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Maintenance Manager Martin Karlsen pr. e-mail til [email protected].

Du søger stillingen ved at klikke på ’Apply’ herunder.

Vi gennemgår ansøgninger løbende, så du kan med fordel søge straks og senest 16-08-2023.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning!

APPLY

Jettime a/s er et uafhængigt privatejet nordisk flyselskab, der blev etableret i juni 2020. Jettime flyver nordboere til og fra deres feriedestination på vegne af de førende rejsearrangører i Norden, herunder TUI, Bravo Tours, Apollo, Spies, Ving, m.fl. Jettime har ca. 470 ansatte med base i København, Billund, Helsinki og Stockholm og vi opererer pt. 11 passagerfly af typen Boeing 737 NG, der vedligeholdes af selskabets egen tekniske afdeling.

Udløber: 16.08.2024