Københavns Lufthavn kunne i mandags offentliggøre nye takster, der imødekommer lufthavnens største kunder.
Det er ikke alleluftfartsselskaber, der hilser de nye afgifter i Københavns Lufthavn velkommen. Lufthavnen kunne i mandags præsentere et ny afgiftsmodel, der var blevet til i forhandling med bl.a. SAS, Cimber Sterlingog IATApå vegne afhovedparten af de omkring 60 selskaber, der benytter lufthavnen.
Aftalen tilgodeser angiveligt i højere gradSAS og andre selskaber, der anvender lufthavnen som transferpunkt.
Det har fået en af lufthavnens øvrige kunder, lavprisflyselskabet easyJet til at reagere skarpt. EasyJet er ikke medlem af IATA og har derfor været uden indflydelse på den nye afgiftsstruktur, der træder i kraft den 1. oktober og fastfryses i de følgende 18 måneder.
Den nye afgiftsstruktur indebærer bl.a. en reduktion af startafgifterne på 25 % samtidig med at passagerafgifterne stiger med 18,6 %. Det betyder umiddelbart en fordel for de selskaber, der har mange afgange, men relativt få passagerer pr. fly. Er det omvendte tilfældet med få afgange og en meget høj belægningsprocent pr. afgang rammer afgiften skævt på dette segment.
Thomas Haagensen, easyJet
I en pressemeddelelse udtaler Regional General Manager for Nordeuropa, Thomas Haagensen følgende:
“Københavns Lufthavn har besluttet at opgive en afbalanceret vækststrategi til fordel for at understøtte et skrantende SAS for enhver pris.
Passagererne hos de moderne flyselskaber vil blive tvunget til at betale for ‘survival of the unfittest’ eftersom de nye takster belønner ineffektive flyselskaber som SAS, der transporterer få passagerer pr. afgang.
EasyJet er ikke blevet inkluderet i rådslagningen omkring taksterne, men vi vil fortsat kæmpe imod denne krydssubsidiering af SAS med ethvert middel, vi har til rådighed.“
En retorik, der kan sammenlignes med Ryanair og er klart udtryk for easyJets utilfredshed med aftalen.