Der er hos Apollo på nuværende tidspunkt solgt omkring 30 % flere rejser til Egypten i vintersæsonen. Det får rejsearrangøren til at indsætte et ekstrafly til Hurghada fra juletid og resten af sæsonen. Apollo flyver i vinterprogrammet til tre egyptiske lufthavne.
Egypten er en af de fremadstormende destinationer hos rejsearrangørerne. Også hos Apollo, der mærker en større efterspørgsel efter rejser til Egypten end nogensinde før. Allerede nu er der solgt 30 % flere rejser til Egypten end på samme tidspunkt året før.
”Egypten sprænger alle rammer i år. Vi har derfor taget beslutning om at indsætte ekstrafly til Egypten for denne vinter med første flyvning dagen før jul og sæsonen ud. Ekstraflyet vil fragte danskerne til Hurghada, og der kan endvidere blive tale om flere egyptiske ekstrafly. Efterspørgslen er højere, end vi har kunnet forudsige, og der er på nuværende tidspunkt solgt 30 % flere Egyptens-rejser end på samme tidspunkt sidste år”, konstaterer Kevin Knudsen, der ersalgschef hos Apollo.
Et af de hoteller, der har særlig bevågenhed er Citadel Azur Resort i Sahl Hasheesh, der er etableret som en lille landsby med egen marina. Hotellet tilbyder ‘Ultra All Inclusive’, hvilket er gået rent ind hos danskerne. Ultra All Inclusive betyder, at der indgår ’branded’ alkohol udover mad, drikke, is, faciliteter og lokal alkohol som i det vante All Inclusive koncept.
Apollo har i løbet af de sidste par år mere end fordoblet det totale oplæg på Egypten og tilbyder nu 17.000 rejser til danskerne fordelt mellem Hurghada, El Gouna, Sharm el Sheik, Luxor, El Quesir, Dahab og Apollos nyhed, Marsa Alam og Port Galib. Fra Københavns Lufthavn flyves til Hurghada, Marsa Alam og Sharm el Sheik, mens der fra Billund Lufthavn flyves til Hurghada og Sharm el Sheik.
Apollos TOP 5over egyptiske rejsemål er:
1. Sharm el Sheik
2. Hurghada
3. El Gouna
4. Port de Ghalib
5. Sahl Hasheesh
”Tilbagemeldingerne fra de kunder, der tager til Egypten vinter efter vinter, lyder, at hotelstandarden er høj, at især All Inclusive hotellerne er eftertragtede, og at muligheden for at kombinere afslappede dage ved stranden med kulturelle must-see’s i Luxor og Cairo trækker”,fotæller Kevin Knudsen.
—
Foto: Marsa Alam ud til Det Røde Hav er en af de nye populære destinationer i Egypten.