Facebook lukkede populær rejsekonkurrence

I sidste uge valgte Facebook midlertidigt at lukke Cimber Sterlings Facebook-side, hvor op imod 15.000 har tilmeldt sig og blandt andet deltager i en julekonkurrence om præmier til en værdi af 100.000 kroner.

Da rejsearrangøren Star Tour sidste år i december måned lancerede en stor julekonkurrence på Facebook, blev siden lukket ned, efter atomkring 70.000 brugerehavde tilmeldt sig i løbet afblot tre dage.

Nu gentager Cimber Sterling successen, omend i en noget mindre målestok.

På Cimber SterlingsFacebook-side afvikles i øjeblikket en julekonkurrence medpræmier for en samlet værdi af 100.000 kroner. Det sker gennem udtrækning af en præmie, hver gang, der er kommet2.000 nye medlemmer på siden.

Men i løbet af få dage har Cimber Sterlingnået op på næsten15.000 tilmeldte på Facebook-siden, hvilket resulterede i, at Facebook i sidste uge valgte midlertidigtat lukke ned for konkurrence-siden.

“Kære alle! Facebook har lukket ned for vores konkurrence side 🙁 Vi ved ærligt talt ikke hvorfor, vi mener at overholde reglerne. Vi vender retur så snart vi ved noget! Tryk stadig “synes godt om“, så får du besked på hvornår de er åben igen…,“ stod der den 1. december at læse på Cimber Sterlings side på Facebook.

Automatisk blokering

Facebook havde via automatiske systemerblokeret for Cimber Sterlings julekonkurrence med årsagsangivelsen “receiving negative user feedback.“

Det sker, når Facebook registrerer unormalt stor aktivitet på en side, hvorefter der skal en manuel kontrol til at sikre, at det ikke er “ondsindede“ aktiviteter, der er årsag til stigningen i trafikmængden.

Efter 24 timer blev Cimber Sterling julekonkurrence atter åben for brugerne.

Blandt de mange præmier i julekonkurrencen er 1 uges ferie for 4 personer i Alcudia, flybilletter med Cimber Sterling, 1 stk iPad2, gavekort til Lalandia samt hotelovernatninger, billeje, parkering og meget andet.

Ifølge Cimber Sterlings slutter konkurrencen den 24. december kl. 12.00.