Faldende vækst hos Norwegian

Det norske lavprisflyselskab Norwegian havde travlt i sidste måned. Selskabet øgede antallet af passagerer med 19 procent til 1.526.755. Det er betydeligt mere end fremgangen hos de store lavprisflyselskaber som Ryanair og easyJet, men dog et fald i forhold til væksten i samme måned sidste år.

Skandinaviens næststørste flyselskab og Europas tredjestørste lavprisselskab havde travlt i sidste måned.

Det børsnoterede norske lavprisflyselskab, Norwegian, øgede således antallet af passagerer med 19procent i august måned. Helt præcis havde Norwegian i sidste måned 1.526.755 passagerer.

Dermed underbygger Norwegian udviklingen om, at de mindre lavprisflyselskaber fortsat kan præstere tocifrede vækstrater, mens de betydeligt større og mere etablerede lavprisflyselskaber som Ryanair og easyJet i august måtte nøjes med en passagervækst omkring de seks procent.

Også hos Norwegian ser man dog en tendens til faldende vækst. I august 2010 var væksten således på 28procent for det norske lavprisflyselskab og dermed betydeligt over væksten i august 2011.

Ser man påudviklingen i Revenue Passenger KM (RPK) var trafikvæksten hos Norwegian dog på 26 % blandet andet på grund af flere længere ruter i trafikprogrammet. Sammenlagt varNorwegian bedre til at sælge sæder så belægningsprocenten som udtrykt i kabinefaktoren steg til 82 % i august. Det var 3 procentpoint højere end samme måned året før.

”Flere fabriksnye fly, bredbånd ombord og ikke mindst en meget høj punktlighed og regularitet bliver værdsat af vores passagerer. Det er inspirerende at se, at et stadig bedre flytilbud giver udslag i så gode trafiktal,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos i en kommentar til trafiktallene.

Norwegian kunne i august præsentere en punktlighed på over 90 procent, og kun 4 af 11.468 afgange måtte aflyses i august.

Lavprisflyselskabet fortsætter sine bestræbelserpå at reducere selskabets CO2-udslip med 25procentper passager i perioden frem til 2015. Nye og mere brændstofbesparende fly er det absolut vigtigste bidrag til den planlagte reduktion af udslip og i løbet af det sidste år har Norwegian indfaset 18 fabriksnye Boeing 737-800-fly.

I august i år var CO2-udslippet per passagerkilometer 9 pct. lavere end på samme tid sidste år.

Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Ved udgangen af juli opererede selskabeti alt 261 ruter til 100 destinationer og har nu en flåde på 59 fly.