(Arkivfoto: SAS-fly i Stockholm Arlanda-lufthavnen)

Farvel til den sidste ’rigtige’ flyvemaskine

Snart er det slut med MD-80’erne hos SAS. Flyet har trofast fløjet SAS-passagerer rundt i hele Europa i snart tre årtier. CHECK-IN.dk bringer over de næste to dage et portræt af den trofaste arbejdshest.

Henvender man sig i cockpittet på en af SAS’ MD-80’ere og spørger, hvad gør netop denne flytype unik, vil man kunne opleve at få et svar, som lyder: ”Det er den sidste ’rigtige’ flyvemaskine i SAS-flåden.”

Det let drillende svar skal forstås på den måde, at MD-80’eren er det sidste SAS-fly, som ikke er udstyret med et digert system af computere og elektronik, der hjælper piloterne med at flyve flyet på samme måde, som det eksempelvis gør sig gældende i de Airbus A320-fly, som skal overtage MD-80’erens plads hos SAS.

”En Airbus A320’er er jo også en rigtig flyvemaskine, men der er så mange funktioner og mange beskyttelsesanordninger, at det kan få nogle piloter til at sige: Det er ikke os selv, der flyver flyvemaskinen – det gør elektronikken og computerne,” forklarer Ulrik Pedersen, der er chefpilot og kaptajn på MD-80 hos SAS.

Dermed er der på mange måder også tale om afslutningen på en teknologisk æra i SAS-flåden, når de sidste MD-80’ere udfases.

At MD-80’eren er mere analog og skal flyves mere manuelt end dets efterfølgere, skal dog på ingen måder tolkes som, at flyet er mindre sikkert. Typen er løbende blevet opdateret med en lang række sikkerhedsfunktioner, som eksempelvis antikollisions- og terrænadvarsels-system, fortæller Ulrik Pedersen til CHECK-IN.dk.

Den ”ligger godt i søen”
Ser man bort fra de analoge instrumenter og fokuserer alene på det flyvetekniske, er det dog småting, der skiller MD-80’eren fra nyere fly.

”Langt hen ad vejen er der kun nuanceforskelle, ligesom hvis man ser på forskellene på biler i dag. De er alle sammen velkørende og velproducerede biler, og det samme gælder for flyvemaskiner. Der er ikke den store forskel, og generelt er piloter jo glade for at flyve det, som de flyver,” pointerer chefpiloten.

Der er dog én særlig ting, der ifølge Ulrik Pedersen får MD-80’eren til at skille sig ud fra mange andre flytyper.

”Populært sagt kan man sige, at MD-80’eren ’ligger godt i søen’. Hækmotorerne bevirker, at man som passager oplever, at selve flyveoplevelsen er mindre turbulent. Medmindre man sidder bagerst i flyet nær motorerne, er MD-80’eren slet ikke noget dårligt fly at være passager på.”

Udskældt og elsket
Alting har sin tid, og ikke mindst brændstoføkonomien gør, at det nu er blevet tid for MD-80’eren at gå på pension efter mange års tro tjeneste hos SAS.

”Maskinen har om nogle været det fly, der har bundet Skandinavien sammen. Den har fløjet hos SAS i 28 år, og dengang, hvor det tog otte timer at komme fra Aalborg til København, var MD-80’eren en vigtig aktør på dansk indenrigs. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Norge med de mange bjerge, som vanskeliggør landtransporten,” fortæller Ulrik Pedersen.

For SAS har MD-80’eren været rygraden i kortruteflåden, og da selskabet havde flest MD-80’ere, havde man 65 eksemplarer. Derved er der også mange, som har rejst med SAS’ MD-80’ere på et eller andet tidspunkt.

Netop de mange års anciennitet hos SAS har ganske givet også været medvirkende til, at mange rejsende i dag har en holdning til netop MD-80’eren.

”MD-80’eren har om nogle delt vandene. Nogle synes det er et fantastisk fly, imens andre ikke kan udstå det, fordi det er blevet gammelt. Men det har alligevel overrasket mig, at vi har så mange rejsende, der har kommenteret med vemod, at det snart er slut med MD-80’eren,” siger Ulrik Pedersen.

SAS flyver for sidste gang med MD-80’eren på lørdag. De tre sidste fly, som bliver faset ud af SAS’ flåde, er SE-DIR, Nora Viking, som SAS tog ind den 30. april 1991, LN-RMM, Blenda Viking, fra den 14. maj 1991 og OY-KHE, Saxo Viking, fra den 21. april 1988. SAS har været verdens største operatør af MD-80 fly uden for USA.