Behandlingen af et lovforslag, der skal klarlægge fremtiden for driftsselskabet bag Grønlands 13 lufthavne og 40 helistops, er blevet udskudt indtil efteråret.
Selskabet Mittarfeqarfiit – også kaldet Grønlands Lufthavne – står for driften af de to store lufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, 11 regionale lufthavne, seks heliporte samt 40 helistops rundt omkring i Grønland.
Virksomheden hører til under selvstyret i landet, men fremtiden er i øjeblikket uvis, da det er selskabet Kalaallit Airports, som har fået til opgave at anlægge, eje og drive de nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
Når lufthavnene i henholdvis Nuuk og Ilulissat åbner, forventes det at føre til et milliontab for Mittarfeqarfiit. Derfor overvejer Naalakkersuisut, som er selvstyret i landet, om selskabet i stedet skal omdannes til et aktieselskab, der efterfølgende skal fungere som datterselskab for Kalaallit Airports Holding.
Beroliger medarbejderne
Som hovedregel mødes alle medlemmerne af Naalakkersuisut to gange om året, når der afholdes en forårs- samt en efterårssamling. Behandlingen af et lovforslag om omdannelsen af Mittarfeqarfiit skulle have været diskuteret på dette års forårssamling, men det udskydes nu til efteråret.
Nyheden bekræftes af Mariane Paviasen, der er minister for boliger og infrastruktur. Ministeren oplyser, at hun har vurderet, at der er behov for yderligere økonomiske analyser og beregninger af nogle af lovforslagets konsekvenser, og derfor udskydes behandlingen.
Det gælder særligt omkostningerne ved en eventuel omdannelse af Mittarfeqarfiit til et aktieselskab samt analyser af de økonomiske konsekvenser for en række servicekontrakter, lyder det. Mariane Paviasen understreger dog, at medarbejderne i selskabet ikke skal være nervøse.
“Det er dog vigtigt for mig, at signalere at det på medarbejderniveau hos Mittarfeqarfiit ikke får nogen praktisk betydning at behandlingen af lovforslaget i stedet behandles til efterårssamlingen 2022. Det er vigtigt for mig at sige, at medarbejderne derfor trygt kan forsætte deres arbejde”.
Vil være samfundsøkonomisk gevinst
Den grønlandske regering har ligeledes givet en status på projektet, som de mener fortsat er økonomisk bæredygtigt, og at atlantlufthavnene i Nuuk og Ilulissat vil give et ”solidt” samfundsøkonomisk afkast til trods for, at budgettet for anlægs- og driftsomkostningerne er blevet øget med 900 millioner kroner i forhold til 2018.
Det viser en analyse, som revisions- og konsulenthuset Deloitte har foretaget, fortæller selvstyret.
Heri konkluderes det, at den såkaldte nutidsværdi, som er en opgørelse af den nutidige værdi af fremtidige indtægter og udgifter ved et givent projekt, målt over 30 år vil resultere i et positivt resultat på knap 700 millioner kroner.
Banen skal vedligeholdes
Bolig- og infrastrukturminister Mariane Paviasen udtaler, at hun håber, at analysen fra Deloitte kan skabe ”mere åbenhed” samt ”tillid” til lufthavnsprojekterne, og så glæder hun sig over konklusionen.
”De økonomiske beregninger i den opdaterede analyse beviser endnu en gang grundlaget for de nye atlantlufthavne. Jeg er glad for, at konklusionen på den opdaterede analyse er, at der fortsat er solide samfundsøkonomiske gevinster ved at anlægge de nye atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat.”
Regeringen fortæller samtidig, at den i løbet af den kommende tid vil offentliggøre en rapport om de operationelle, tekniske og sikkerhedsmæssige forhold i den nye lufthavn i Nuuk. Derudover oplyses det også, at der skal udføres midlertidigt vedligehold af slidlaget på banen i lufthavnen i Kangerlussuaq i løbet af sommeren, så den lever op til sikkerhedskravene.
Det er nødvendigt, fordi lufthavnen i Nuuk er blevet forsinket, og først kan tages i brug i 2024, og Kangerlussuaq indtil da vil være landets primære lufthavn.
Relaterede artikler:
Air Greenland vil anskaffe eVTOL-fly