Det græske luftfartsselskab Aegean Airlines blev onsdag ved en ceremoni i Athen officielt optaget som medlem af Star Alliance. Det betyder samtidg, at SAS nu kan tilbyde sine kunder adgang til 28 destinationer i Grækenland gennem samarbejdet med Aegean Airlines.
Græske Aegean Airline blev onsdag det 28. medlem af Star Alliance, der blev skabt tilbage i 1997 af SAS sammen med Air Canada, Lufthansa,Thai Airwaysog United Airlines.
Aegean Airlines begyndte passagerruteflyvning i maj 1999, efter liberaliseringen af det græske hjemmemarked. I december 1999 ekspanderede selskabet kraftigt gennem købet af Air Greece, mens selskabet efterfølgende i 2001blev fusioneret med et anden græsk luftfartsselskab Cronus Airlines, hvilket markerede starten på de internationale ruter.
I 2005 indgik Aegean Airlines en partner-aftale med Lufthansa og samme år indgik selskabet kontrakt med Airbus-flyproducenten om levering af 27 nye A320-fly, hvoraf 22 er leveret på nuværende tidspunkt.
Efter fire års lønsom drift blev Aegean Airlines noteret på fondsbørsen i Athen i juli 2007 for derigennem at fremskaffe yderligere midler til udviklingen af flyflåden og netværket. I 2008 opnåede Aegean Airlines for første gang en position som det største græske luftfartsselskab målt på antal passagerer.
Aegean Airlinesoperereri øjeblikket50 indenlandske og internationale ruter med mere end 200 daglige flyvninger. Selskabets fly har base i henholdsvisAthen og Thessaloniki, mens Heraklion (Kreta) er base for charter-operationerne.
“Grækenland er en af de mest populære destinationer for skandinaviske fritidsrejsende, hvorfor SAS gennem samarbejdet med Aegean Airlineskan tilbyde et bredere udvalg af destinationer, der er populære hos vore kunder,“udtaler Robin Kamark, der er Chief Commercial Officer hos SAS.
SAS vil fremover gennem samarbejdet med Aegean Airlines kunne tilbyde sine kunder adgang til 28 nye destinationer i Grækenland.I dag kan SAS i højsæsonentilbyde samlet9 ugentlige flyvninger fra København og Stockholm til Athen.