Gulf Air går efter hjertet

I en ny reklamekampagne går Gulf Air efter hjertet. Det mellemøstlige luftfartsselskab vil vinde kunderne tilbage på hjemmemarkedet i Bahrain med en utraditionel reklamekampagne.

Det mellemøstlige luftfartsselskab Gulf Air søger nye veje for at få flere passagerer med sine fly. I en ny reklamekampagne går Gulf Air direkte efter hjertet.

Det sker med lanceringen af kampagnen “Straight from the Heart“, der skal vinde hjerterne hos nye og eksisterende kunder.Kampagnen er især rettet mod hjemlandet Bahrain og er den første af sin slags i regionen.

Den nye reklamekampagne har en dokumentar-agtig stil, hvor rigtige passagerer hos Gulf Air beskriver deres oplevelser med luftfartsselskabet.

“Vi ønskede at adskille os fra den traditionelle reklameform i regionen. Denne ‘straight from the heart’ kampagne relaterer sig til slutbrugeren både direkte og følelsesmæssigt. Vi er det første luftfartsselskab i regionen, der kører en reklamekampagne medalmindelige mennesker, der med deres egne ord fortæller om deres indtryk af Gulf Air,” siger Shehab Saeed, der er Senior Manager for Marketing hos Gulf Air.

Den nye kampagne vises på kommercielle tv-stationer og i reklameblokke på radio, internettet og billboards.

Reklamekampagnen omfatter repræsentanter fra alle segmenter af selskabets målgruppe, herunder børn, forretningsrejsende og ældre, der alle beretter om hvorfor de flyver med Gulf Air, og hvad det betyder for dem.

Den nye kampagne skydes igang samtidig med lanceringen af en række nye services hos Gulf Air, der skal øge indtjeningen.

Det første fly fra Gulf Air landede i Københavns Lufthavn den 1. juli, og ruten til Bahrain International Airport i Manama ventes udvidet til daglige afgang fra 2012. Med denne ruten får de rejsende et attraktivt trafikknudepunkt i Mellemøsten, hvorfra der er direkte forbindelse til en række destinationer i Indien og Sydøstasien.

Gulf Air blev grundlagt i 1950 og er det nationale luftfartselskab i Bahrain. Selskabet forbinderBahrain med Mellemøsten og resten af verden med ruter til 51 byer i 33 lande. Selskabet har en flåde af 35 fly.