Hamburg Airport er bedst til markedsføring

Ved den nyligt afholdte Routes Airport Marketing Awards-konference i den franske by Toulouse blev Hamburg Airport kåret som bedste centraleuropæiske lufthavn. Bergen Flesland løb af med sejren som bedste lufthavn i Skandinavien og Baltikum.

I perioden fra den 6. april til den 21. april har Europas flyselskaber deltaget i afstemningen om, hvilke lufthavne, der skulle hædres som værende de bedste til research og markedsføring.

Der skulle findesvindere i 4 kategorier ved Routes Airport Marketing Awards, der blev afholdt i sidste uge i Toulouse.Vinderne går videre til denglobale finale, der afholdes den 21. september i Vancouver, Canada. Herskal de europæiske vinder-lufthavne dyste mod lufthavne i Nord- og Sydamerika, Asien og Afrika.

De europæiske vindere blev følgende:

Central-Europa
Vinder: Hamburg Airport
Særlig anerkendelse: Zurich Airport og Vienna International Airport.

Sydeuropa
Vinder: Athens International Airport
Særlig anerkendelse: Istanbul Ataturk Airport, Istanbul Sabiha Gocken International Airport.

Vesteuropa
Vinder: Brussels Airport
Særlig anerkendelse: Amsterdam Schipol Airport

Skandinavia & Baltikum
Vinder: Bergen Flesland Airport
Særlig anerkendelse: Københavns Lufthavn og Malmö Airport

For Hamburgs vedkommende lagde dommerpanelet vægt på lufthavnens evne til at markedsføre sig gennem en kreativ og innovativ kampagne. Det demonstrerede ifølge dommerne viljen til at arbejde aktivt med ruteudvikling og sikre fordele og udvikle samarbejdsrelationerne med operatørerne.

“Vi tager vort samarbejde med operatørerne meget seriøst, og vores strategi er at forsyne vore operatører med værdiskabende analyser samtidig med, at vi viser entusiasmen i vort samarbejde,“ fortæller Jörgen Kearsley, der der ansvarlig for den nordtyske lufthavns markedsføringsarbejde.