American Airlines kommer til at flyve til Cuba. (Foto: American Airlines/TNS)

Her er de kommende Cuba-ruter fra USA

Seks amerikanske flyselskaber har fået tilladelse til at begynde ruteflyvning til Cuba senere på året. Tilladelserne til Havana-ruterne lader dog vente på sig.

I mere end et halvt århundrede har der ikke været ruteflyforbindelser mellem USA og Cuba. I 1961 brød USA nemlig de diplomatiske forbindelser med Cuba to år efter, at Fidel Castro gennemførte en revolution og satte den USA-støttede diktator Fulgencio Batista på porten samtidig med, at forbindelserne til det tidligere Sovjetunionen blev styrket.

Under Barack Obamas tid som præsident har USA forsøgt at genoptage relationerne til Cuba, og det får nu konkret betydning for flytrafikken.

“Sidste år annoncerede præsident Obama, at tiden var inde til at “begynde en ny rejse” med det cubanske folk. I dag kan vi levere på dette løfte ved at genoptage ruteflyvning til Cuba efter mere end et halvt århundrede,” sagde USA´s transportminister Anthony Foxx i sidste uge, da tildelingen af rutetilladelserne blev offentliggjort.

90 returflyvninger er dag
I alt har 13 flyselskaber ansøgt om tilladelse til at flyve til Cuba, og heraf ønskede syv flyselskaber at flyve til øens ni regionale lufthavne. Seks af disse flyselskaber fik ansøgningerne godkendt, hvilket var American Airlines, Frontier Airlines, JetBlue Airways, Silver Airways, Southwest Airlines samt Sun Country Airlines.

Disse flyselskaber har fået tilladelse til at flyve fra fem amerikanske byer, henholdsvis Miami, Fort Lauderdale, Chicago, Minneapolis/St. Paul samt Philadelphia. På Cuba kan der flyves til ni byer med undtagelse af Havana, hvortil tilladelserne først besluttes senere på sommeren. De ni cubanske byer er Camagüey, Cayo Coco, Cayo Largo, Cienfugos, Holguin, Manzanillo, Matanzas, Santa Clara samt Santiago de Cuba.

Eastern Airlines var det eneste flyselskab, der ikke fik godkendt ansøgningen, da flyselskabets licenser ikke var på plads.

Samlet har de seks flyselskaber tilladelse til at operere op til 10 daglige flyvninger til de ni cubanske byer, hvilket vil sige maksimalt 90 returflyvninger per dag. Det ventes, at de fleste flyselskaber vil starte operationerne i løbet af oktober måned.

Hundeslagsmål om Havana-tilladelser
Når det kommer til tilladelserne om at kunne flyve til Havana, bliver det vanskeligt for det amerikanske transportministerium at fordele tilladelserne. I alt 13 flyselskaber har søgt om tilladelser til samlet at operere op til 60 flyvninger per dag til Havana, mens aftalen mellem USA og Cuba har et maksimum på 20 flyvninger om dagen til den cubanske hovedstad.

“Vi vil analysere og vurdere de indkomne ansøgninger og vil være nødt til at vælge blandt dem. Vi forventer at nå frem til en endelig beslutning i løbet af sommeren, om hvilke flyselskaber, der får tilladelse til gennemføre ruteflyvninger til Havana,” hedder det i en meddelelse fra det amerikanske transportministerium.

Blandt de flyselskaber, der ønsker at flyve til Havana, er udover de allerede nævnte blandt andet Alaska Airlines, Delta Air Lines, Spirit Airlines samt United Airlines.

FAKTA

Oversigt over tildelte rutetilladelser USA-Cuba (med undtagelse af Havana)

American Airlines

Rute Frekvens Flyselskab & kapacitet
Miami-Santa Clara 2 gange dagligt B737-800 / 160 Sæder
Miami-Holguin 2 gange dagligt B737-800 / 160 Sæder
Miami-Matanzas 2 gange dagligt A319 / 144 Sæder
Miami-Camagüey 1 gang dagligt A319 / 144 Sæder
Miami-Cienfuegos 1 gang dagligt A319 / 144 Sæder

 

Frontier Airlines 

Rute Frekvens Flyselskab & kapacitet
Chicago (O’Hare)-Santiago de Cuba 1 gang dagligt A320 / 180-186 Sæder
Chicago (O’Hare)-Matanzas 1x per uge (Lør) A320 / 180-186 Sæder
Philadelphia-Camagüey 4x per uge (Man, Ons, Fre, Lør) A320 / 180-186 Sæder
Philadelphia-Santa Clara 3x per uge (Tir, Tor, Søn) A320 / 180-186 Sæder
Philadelphia-Matanzas 1x per uge (Lør) A320 / 180-186 Sæder

 

JetBlue Airways

Rute Frekvens Flyselskab & kapacitet
Fort Lauderdale-Camagüey 1 gang dagligt A320 / 162 Sæder
Fort Lauderdale-Holguin 1 gang dagligt A320 / 162 Sæder
Fort Lauderdale-Santa Clara 1 gang dagligt A320 / 162 Sæder

 

Silver Airways 

Rute Frekvens Flyselskab & kapacitet
Fort Lauderdale-Camagüey 5x per uge (undtaget Man & Fre) Saab 340B Plus / 34 Sæder
Fort Lauderdale-Cayo Coco 3x per uge (Tir, Tor, Lør) Saab 340B Plus / 34 Sæder
Fort Lauderdale-Cayo Largo del Sur 1x per uge (Lør) Saab 340B Plus / 34 Sæder
Fort Lauderdale-Cienfuegos 2x per uge (Man & Fre) Saab 340B Plus / 34 Sæder
Fort Lauderdale-Holguin 1 gang dagligt Saab 340B Plus / 34 Sæder
Fort Lauderdale-Manzanillo 3x per uge (Tir, Ons, Fre) Saab 340B Plus / 34 Sæder
Fort Lauderdale-Santa Clara 1 gang dagligt Saab 340B Plus / 34 Sæder
Fort Lauderdale-Santiago de Cuba 1 gang dagligt Saab 340B Plus / 34 Sæder
Fort Lauderdale-Matanzas 4x per uge (Man, Ons, Fre, Søn) Saab 340B Plus / 34 Sæder

 

Southwest Airlines 

Rute Frekvens Flyselskab & kapacitet
Fort Lauderdale-Matanzas 2 gange dagligt B737-700 / 143 Sæder
Fort Lauderdale-Santa Clara 1 gang dagligt B737-700 / 143 Sæder

 

 Sun Country Airlines 

Rute Frekvens Flyselskab & kapacitet
Minneapolis-Santa Clara 1x per uge (Søn) B737 / 126-162 Sæder
Minneapolis-Matanzas 1x per uge (Lør) B737 / 126-162 Sæder

 

Relaterede artikler:

Ny aftale: 110 flyvninger til Cuba hver dag

Ruteflyvning mellem USA og Cuba på vej

Iberia vender tilbage til Cuba

Direkte charterfly fra København til Cuba