Hotelpriserne stiger igen

Hotelpris-indexet Trivago melder om stigende hotelpriser i februar måned i forhold til måneden før. København stiger med 9 % fra januar til februar.

Hotelpriserne er igen på vej opad. Det viser den seneste udgave af hotelpris-indexet Trivago (tHPI). I Storbritatnnien er hotellerne otte procent dyrere i februar måned end måneden før. I London er gennemsnitsprisen for et standard dobbeltværelse steget med 7 %, hvilket London Fashion Week i februar dog har noget af skylden for.

De gennemsnitligeværelsespriser i Europa for et standard dobbeltværelse er i februa 103 € (ca. 770 kr.), hvilket er 3 % mere end den foregående måned. Det er samtidig den første stigning i hotelpriserne siden september 2009, omend februar 2010-raterne ligger 7 % under februar 2009. Men det er for hotellerne et tegn på en svag bedring i markedet.

I 28 af de 50 byer, der er anført i tHPI-indexet er de gennemsnitlige værelsespriser fra januar til februar steget eller ligget på samme niveau.I Skandinavien har København haft en vækst i hotelraterne på 9 %, i Stockholm nårman næsten op på10 %, mens Oslo må nøjes med en stigning på 3 %.

Budapest og Prag er stadig blandt de billigste storbyer at besøge i februar måned. I den ungarske hovedstad koster et standard dobbeltværelse i gennemsnit 63 € (ca. 470 kr.), mens en overnatning i Prag kan gøres for 65 € (485 kr.). Den billigste by i februar måned er polske Krakow, hvor et dobbeltværelse i gennemsnit koster € 57 (ca. 425 kr.).

Link: trivago Hotel Price Index (tHPI)