Jet Time kom ud af seneste regnskabsår med et underskud på 69,9 mio. kroner før skat. Aktionærer og bankforbindelse har måttet træde til med samlet 57 mio. kroner.
Med en lille forsinkelse har Jet Time den 20. februar afholdt generalforsamling med samtidig godkendelse af årsrapporten for regnskabsåret 1. september 2013 til 31. august 2014.
Årsrapporten er bestemt ikke hyggelig læsning, da Jet Time realiserede et underskud på 69,9 mio. kroner før skat ud af en samlet omsætning på 1.430 mio. kroner. Året før var der et overskud før skat på 39,1 mio. kroner og en omsætning på 1.378 mio. kroner.
Jet Time nævner da også i årsrapporten, at der har været “betydelige udfordringer“ efter flere år med fremgang på såvel top- som bundlinje.
Alene 40 mio. kroner kan henføres til det forhold, at en lang række charteraktiviteter til Egypten blev aflyst i efteråret 2013 og foråret 2014, hvilket gjorde det vanskeligt at afsætte den ledige kapacitet.
Omstilling af forretningen til at afsætte overskudskapacitet på ACMI-markedet i England og Italien kombineret med igangsætning af øgede fragtaktiviteter og ATR-produktion kostede Jet Time omkring 36 mio. kroner. Ifølge Jet Time havde man undervurderet kompleksiteten heri, og havde betydelig mangel på personale, hvilket medførte meromkostninger samt tab af omsætning.
Endelig har flyselskabet i regnskabsåret været ramt af hele tre motorskader, der samlet har kostet 12 mio. kroner enten i direkte eller afledte omkostninger.
“Vi kunne intet gøre for at forhindre motorhavarierne, som vi hidtil havde været forskånet for. Vi mistede 17 procent af charterproduktionen og måtte ommøblere programmet til ACMI-flyvning for at redde noget af det,“ fortæller administrerende direktør Klaus Ren til CHECK-IN.dk.
Han fortæller samtidig, at man ikke disponerede særligt dygtigt.
“I højsæsonen, hvor alle pengene skulle tjenes, havde vi ikke styr på vores mandskabsdisponering.“
Tilført 57 mio. kroner
Som følge af de store driftstab var Jet Times finansielle beredskab svækket ved regnskabsårets afslutning. De likvide beholdninger var halveret til blot 75 mio. kroner, hvorfor det blev nødvendigt at få tilført likviditet fra moderselskabets aktionærer samt fra selskabets bankforbindelse.
Der blev således samlet tilført Jet Time 57 mio. kroner, hvorved likviditeten ved indgangen til regnskabsåret 2014/15 var på 136 mio. kroner, hvilket var samme niveau som året før.Selskabets aktionærer har kautioneret for den øgede kreditfacilitet, der blev stillet af Jet Times bankforbindelse.
I regnskabsåret 2013/14 blev den nye trebenede strategi i Jet Time iværksat. Den går kort og godt ud på, at flyselskabet fremover vil satse på tre forretningsområder, henholdsvis helcharter af fly til nordiske charterarrangører, kort- og langtidskapacitet til andre europæiske flyselskaber samt dedikerede fragtfly til europæiske fragtselskaber.
Dermed kan Jet Time i større grad gøre sig uafhængig af chartermarkedet, der er relativt volatilt.
Ved regnskabsårets begyndelse havde Jet Time 14 fly i flåden, og i løbet af 12 måneder kom hele 12 fly til. De nye fly fordelte sig på otte ATR72-fly, der flyver på en langtidskontrakt for SAS, samt fire dedikerede Boeing 737-fragtfly.
Vokseværket har også kunnet aflæses på antallet af medarbejdere, der i løbet af blot tre år er fordoblet til i alt 474 ansatte i seneste regnskabsår.
“Det har ikke været problematisk at vokse på det oprindelige forretningsområde. Det er nok mere det forhold, at væksten er gået ind i andre forretningsområder og andre geografiske områder. Vi har simpelthen undervurderer kompleksiteten i den nye forretning,“ mener Jet Time-direktøren.
Forventer overskud i 2014/15
Jet Time har i indeværende regnskabsår iværksat en række aktiviteter, der skal styrke struktur, systemer og ledelse i forhold til, at virksomheden fremadrettet har tre forretningsben. Målet er at blive en betydende nordeuropæisk business-to-business leverandør af flytransportløsninger.
Derfor forventer Klaus Ren også, at Jet Time i 2014/15 atter kan komme ud med overskud. Men der udestår et hårdt arbejde med at forbedre lønsomheden, så den når et højere niveau end tidligere.
“Faldhøjden har simpelthen ikke været stor nok. Den skal være højere, og det skal vi kunne absorbere. Vi skal demonstrere, at vi virkelig kan gøre noget ved vores enhedsomkostninger,“ fastslår Klaus Ren.
Foto: Morten Lund Madsen.