Kong Kjos i nytårstale til det norske folk

I Norge regerer Bjørn Kjos – i hvert fald indenfor luftfarten. Topchefen fra det norske lavprisflyselskab havde købt reklametid på norske TV2 den 31. december kl. 19.26. I et kreativt indslag sparkede han salget i gang til 10.000 billetter til 1 krone stykket. Herefter gik Norwegians internet-server i sort.

Den 31. december kunne man på Norwegians hjemmeside læse, at Norwegians topchef Bjørn Kjospå norsk TV2 kl. 19.26 ville holde en nytårstale til det norske folk.

En opgave som vanligt ligger trygt og solidt placereti hænderne på Kong Harald. Men Norwegians reklamebureau havde fåetselskabets populære topchef til at afholde en alternativ nytårstale i et reklameindslag af 3 minutters varighed.

En tale, der handlede om Norweigans position i markedet som lavprisoperatør.Men ikke nok med det. Bjørn Kjos benyttede lejligheden til at sætte 10.000 billetter til salg indtil årsskiftet.Prisen var 1 krone pr. billet.

Med blot fire en halv time til at få billetterne solgt, blev der voldsom trafik på det norske lavprisflyselskabs internet-servere, selvom det var nytårsaften. Efter ganske kort tid gik serveren ned. Men alligevel lykkedes det at få solgt 10.000 flybilletter inden midnat samt få skabt sigmegen ekstra opmærksomhed.

Allerede da meddelelsen om nytårstalen blev annonceret startede gætterierne på, hvilket budskab Kjos ville bringe til det norske folk. Men det blev ikke annoncering af interkontinentale ruter i denne omgang.

Men medietække har Bjørn Kjos – og selskabet formår sammen med reklamebureauet dygtigt at udnytte det.“Ha´et rigtig godt nyt rejseår,“ sluttede Bjørn Kjos sit 3 minutter lange reklame-indslag, der kanmeget vel kan blive en tilbagevendende begivenhed på norsk tv.

Foto: Kong Kjos af Norwegian holdt nytårstale til det norske folk i reklameindslag på norsk TV2.