Kræver luftfartsdirektørs exit til gengæld for penge

Situationen omkring det lettiske luftfartsselskab airBaltic er gået i hårdknude. Selskabet står og mangler 630 millioner kroner, men den lettiske stat og hovedaktionær vil kun skyde penge i selskabet, såfremt den nuværende koncernchef Bertolt Flick trækker sig fra sin stilling.

Det lettiske luftfartsselskab airBaltic med hovedbase i Riga har været særdeles højftflyvende i de senere år. Barometret har stået på vækst og atter vækst, men nu lader det til, at pengekassen er ved at være tom.

Selskabets bestyrelse har anmodet den lettiske stat om en kapitaltilførsel på 60 millioner lati, hvilket svarer til ca. 630 millioner danske kroner.

Men den lettiske regering, der ejer 52,6 % af selskabet vil kunne stille penge til rådighed på én betingelse. Man kræver, at airBaltics koncernchef Bertolt Flick skal forlade selskabet.

Ifølge The Baltic Times har Letlands premierminister, Valdis Dombrovskisudtalt tillettisk radio, at regeringen har “indvilliget i at deltage i en sikring af virksomhedens fortsattedrift,“ men kun på betingelse af, at Bertolt Flickfratræder som koncernchef og administrerende direktør i selskabet.

Ønsket om at få fjernet Bertolt Flick fra airBaltic skal måske findes i det forhold, at airBatic imaj måned fik ransaget selskabets kontorer aflandets anti-korruptionsmyndigheder. Herskulle Bertolt Flicks navn angiveligtgentagne gangevære dukket op i den efterfølgende undersøgelse.

Hele sagen vanskeliggøres af, at Bertolt Flick selv ejer 47,2 % af airBaltic gennem sit eget selskabBaltic AviationSystems.Men premierministeren har ladet forstå, at regeringen vil overveje forskellige modeller – enten at der foretages et fælles kapitalindskud sammen med Baltic Aviation Systems eller at staten køber Flick´s ejerandel ud.

Kapitalbehovet er blandt andetopstået som følge af et tab på 30 millioner (ca. 315 millioner kroner)sidste år.

airBaltic var frem til januar 2009 en del af SAS-gruppen.I dag flyver selskabet tre gange dagligt mellem Riga og København samt fem gange ugentligt mellem Riga og Billund. Heruodver flyver det lettiske selskab til en række andre destinationer i Skandinavien og resten af Europa samt til Mellemøsten og Central- og Sydvestasien.