Lande i forandring tiltrækker danskerne

Til vinter vil danskerne have eksotiske og oplevelsesrige rundrejser, og helst i lande, hvor forandringens vinde for alvor blæser. Det viser en ny opgørelse, hvor lande som Myanmar, Egypten og Indien stryger til tops på salgslisten. I fremtiden vil man især søge den bæredygtige rejse, mener rejsearrangøren Apollo.

Den gamle regering blev stemt ud og nu er Danmarks første kvindelige statsminister netop trådt til. Forandringens vinde blæser for danskerne i denne tid, og det gælder tilsyneladende også hvad rejser angår.

I hvert fald søger danskerne nye oplevelser, når rejsen skal bestilles til vinterens ferier.

Det er nemlig eksotiske og stærkt oplevelsesrige rundrejser som dansker efterspørger. Det viser en ny opgørelse fra rejsearrangøren Apollo.

Til vinter efterspørger dansker to-tre uger i et land, hvor forandringens vinde for alvor blæser er det. Det er lande som Myanmar, Egypten og Indien, der stryger til tops på salgshitlisten, når rundrejsen for denne vinter skal vælges. Samlende for de ’nye rundrejselande’ er, at de i øjeblikket er igennem en forandringsproces, som tydeligvis inspirerer danskerne enormt.

”Det er aldrig før set, at Myanmar, det tidligere Burma, ligger på en top-fem over rundrejsefavoritter. Og som rundrejseland endda i øjeblikket synes mere populært end Thailand. Meget tyder på, at rundrejsen anno 2011 og 2012 mere end nogensinde skal sætte ild i danskernes sind. De skal appellere til danskerne på helt særlig vis,eksempelvis Egypten, som står midt i Det Egyptiske Forår, og ligeledes Cuba med den meget aldrende Castro ved roret. Myanmar er så anderledes et sted og med så kompleks en situation politisk, at det også skal opleves”, konstaterer kommunikationschef Rikke Koks Andreassen fra Apollo.

Top-fem over rundrejselande for Apollo
1. Cuba
2. Egypten
3. Indien
4. Myanmar
5. Thailand

Det er nyt, at Myanmar ligger nummer fire som rundrejseland. Indien har heller aldrig været så populært som nu, mens Cuba dogi en årrække har appelleret til danskerne.

”Thailand er blevet et mere almindeligt rejseland, som man typisk tager på badeferie til for så selv at supplere med dagsudflugter, mens Indien ser ud til at have overtaget Thailands tidligere popularitet som rundrejseland. Også krydstogter på Nilen og rundrejser i Egypten er i stadig fremmarch,” siger Rikke Koks Andreassen.

Ifølge Apollo peger 33 % på, at den bæredygtige rejse vil være den mest fremtrædende tendens for fremtidens rejser. Et tilsvarende antalmener, at luksus i rejsen vil få stigende betydning over de næste 10 år, mens 31 % mener, at der vil blive endnu mere fokus på at kunne udforske ukendte steder og komme væk fra de mere traditionelle rejseruter. Det er analyseinstituttet Opinion Matters, der har foretaget undersøgelsen for Apollo.

Apollo sender hvert år omkring 3.000 rundrejsegæster afsted fra Danmark.

Apollo er Danmarks tredjestørste rejsearrangør og er en del af den schweiziske rejsekoncern Kuoni, der også omfatter flyselskabet Novair og rejsearrangørenFalk Lauritsen.