Lavprisflyselskaber klager til EU-Kommissionen

De 10 europæiske lavprisflyselskaber i brancheorganisationen ELFAA kridter banen op til kamp og beder nu EU-Kommissionen skride ind over for statsstøtte til blandt andet SAS.

Luftslaget over Europa er i fuld gang, og nu beder lavprisselskaberne EU-Kommissionen skride ind over for statsstøtte til blandt andet SAS.

The European Low Fares Airline Association (ELFAA) hari dag indsendt en klage til EU-Kommissionen, hvor de beder om at få standset al statsstøtte til konkurrenterne.

Bag organisationen ELFAAstår 10 europæiskelavprisselskaber i skikkelse af Blue Air, easyJet, Flybe, Jet2.com, Norwegian, Ryanair, SverigeFlyg, transavia.com, vueling ogWizz Air. Med tilsammen 160 millioner passagerer repræsentererELFAA det hurtigstvoksende segment i den europæiske luftfart.

Den andel vil lavprisflyselskaberne gerne øge , og derfor beder man nu EU-Kommissionen skride ind over for det man betegner som statsstøtte. Konkret er der tale om fire sager, idetSAS, Malev, Spanair og CSA ifølge ELFAA alle modtager direkte eller indirekte statsstøtte.

Ifølge generalsekretær i ELFAA, John Hanlon, er lavprisflyselskaberne udsat for nøjagtigt det samme omkostningspres som de gamle selskaber, men de har ikke fået eller søgt støtte og dermed bliver konkurrenceforholdene ulige.

“Derfor beder vi nu EU-Kommissionen sikre ensartede konkurrencevilkår med hurtige og effektive indgreb for at eliminereden alvorlige skævvridning af konkurrencevilkårene ved statstøtte til nødlidende luftfartselskaber,“ siger John Hanlon.

EFLAA har tidligere henvendt sig til EU-Kkommissionen i dette spørgsmål, men siden da er der ifølge organisationen ydet statstøtte tilSAS,
Spanair ogMalev. Og senest harden tjekkiske statbevilliget et lån på€94 millioner til CSA.

Ifølge beregninger foretaget af ELFAA ydes der sammenlagt statstøtte for €1,16 milliarder til disse fire selskaber.

“Det er en skandaløs måde at spilde offentlige penge på i en tid, hvor Europas økonomier ikke har råd til en sådan ekstravagance,” udtaler generalsekretærJohn Hanlon.

EFLAA ønsker samtidig, atpengene skal betales tilbage, hvis EU-Kommissionen vurderer, at udbetaling er sket i strid med reglerne.

Fototekst: Norwegian og SAS mødtes i denne uge i landsretten i Norge. Nu har Norwegian sammen med sine europæiske lavprisfly-kolleger indklaget SAS til EU-Kommissionen for at modtage ulovlig statsstøtte.