Millionlykke for danske krydstogtspassagerer

Tre danske passagerer på krydstogtskibet Adventure of the Seas fik sig formentlig deres livs overraskelse, da de lørdag gik i land i Malaga. En af dem var nemlig passager nummer 1 million og familien blev overrasket af byens borgmester og en blitzregn fra et stort pressekorps.

Tre danske passagerer på krydstogtskibet Adventure of the Seas fik sig formentlig deres livs overraskelse, da de lørdag gik i land i Malaga.

Familien bestående af John (49), Charlotte (46) og Oliver Hansen (8) blev overrasket af byens borgmester og enblitzregn fra et stort pressekorps. De var var nemlig passager nummer 1 million. Det skriver det norske Boarding.no.

Familien fra Solrød syd for København havde været på et syvdagers-cruise med RCCL-skipet Adventure of the Seas da deres ferie tog en overraskende drejning lørdag. Ingen i familien vidste, at en af de tre familiemedlem var passager nummer 1 million som gik i land i den nye terminal i den spanske havneby Malaga.

“Det var en helt fantastisk oplevelse. Vi blev ringet op af receptionen før vi gik i land, og blev spurgt omvi ville være med på en lille modtagelse. Vi takkede ja, men vidste intet om hvad der ventede os. Det var en stor overraskelse da vi blev modtaget af borgmesteren og pludselig måtte give avisinterview og stille op til fotografering. Vi følte os som filmstjerner,“ smiler Charlotte Preisler Hansen.

Foruden borgmesteren og pressefolk var også Malagas turistchef, flere repræsentanter fra Malaga Port og Royal Carribean Cruise Line mødt op til familiens ære. En limousine ventede på at fragte passager nummer 1 million videre tilElegant City Hotel, hvor hotelværelset var blevet opgraderet til en suite.

Bagefter fik familien en personlig guidet tur til en række spændende steder i Malaga, fik serveret fantastisk lokal mad på tre forskellige restauranter og så Picassos fødested.

Cruiset med Adventure of the Seas havde familien bestilt viaScandinavian Cruise Center i København og sælgeren var såmænd en veninde til familien, der dog intet vidste på forhånd om den særlige rejse som passager nummer 1 million.