Norwegian Express kan snart være i luften

Et nyt norsk flyselskab har set dagens lys. Selskabet vil konkurrere med Widerøe på en række ruter i Nord-Norge men til væsentligt lavere priser. Selskabets ledelse erkender, at der kan være navnelighed med Norwegian Air Shuttle.

Endnu et højtflyvende norske luftfartsprojekt er undervejs.I efteråret blev markedet introduceret til Feel Air, der ville flyve lavpris fra Skandinavien til Bangkok og New York. Selskabet var i færd med at skaffe kapital til at kunne etablere selskabet, således at de første flyvninger kunne finde sted i sommeren 2010. Sidenhen har der været tavshed omkring selskabet.

Nu kommer et nyt selskab- Norwegian Express – på banen. Et flyselskab, der blev etableret tirsdag i sidste uge og vil udfordre Widerøe på ruterne i Nord-Norge. Selskabet er i færd med sammen med norske SpareBank1 at rejse en kapital på 20 mio. norske kroner. Det skriver boarding.no. Hvis selskabet får den fornødne kapital kan de første fly være i luften i løbet af sommeren eller efteråret 2010.

Selskabet vil operere ruter i Nord-Norgei direkte konkurrence med Widerøe. “Vi kan halvere rejsetiden, og samtidig vil priserne ligge ca. 40 % under de priser, som bliver tilbudt i dag,“ hedder det i en pressemeddelelse fra personerne bag det nye selskab.

Bestyrelsesformand i det nye selskab er Gøte Aspen, der har 14 års erfaring fra luftfart i Norge og i udlandet som baggrund. Den daglige leder bliver Bjørn Hansen, der har mere end 20 års erfaring i norsk luftfart.

Men selskabets navn har allerede skabt en del postyr i den norske luftfartsbranche. “Norwegian er et indarbejdet varemærke i det norske marked, og det er meget specielt at vælge et navn, som let kan associeres med os. Hvorvidt vi vil reagere på dette, kommer vi tilbage til,“ siger kommunikationsdirektør Anne Sissel Skånvik fra Norwegian Air Shuttle til nordlys.no.

Bestyrelsesformand Gøte Aspen i det nye norske flyselskab erkender navneligheden. “Jeg er enig i, at navnene ligner hinanden. Dette har vidrøftet i bestyrelsen. Menvi mener at være i vores gode ret til at bruge Norwegian-navnet, da vort koncept er ganske forskelligt fra Norwegian Air Shutlle, og vi håber ikke, at vi bliver forvekslet med dem,“ udtaler Gøte Aspen.