Norwegian og kabinepersonalet har indgået en aftale, der afblæser udsigten til en strejke.
Norwegians kabinevirksomheder og Norsk Kabinforening er natten til mandag kommet til en aftale, og den igangværende en-mandsstrejke i virksomheden bliver ikke udvidet til at omfatte de øvrige omkring 1200 danske og norske kabineansatte, sådan som der ellers har været udsigt til. Det oplyser Norwegian i en kortfattet pressemeddelelse mandag formiddag.
“Med tanke på alle vores passagerer, medarbejdere og virksomheder, der er berørt, er vi glade for, at vi er nået til enighed, og at vi kan rette vores blik fremad, siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
”Vi har modtaget kollektive overenskomster, der giver en fælles overbygning for Norge og Danmark, der er omtrent lig med den aftale, vi havde i de sidste fire år. Princippet om norsk jurisdiktion, lovgivning og forhandlingssystem har været vigtigt for os. Dette fortsætter nu for vores medlemmer på basen i København,” siger formanden for den norske fagforening Parat, Hans-Erik Skjæggerud, i en pressemeddelelse fra Parat.
”Ingen af de norske baser vil blive lukket, medarbejderne i Danmark vil beholde deres job på og aftalen vedrørende ID-billetter fortsætter sådan som den var før strejken. Det betyder, at selskabet har trukket alle de trusler, der blev opremset i den meget omtalte sms, der blev sendt ud af ledelsen under forhandlingerne, tilbage,” siger Parat-formanden.