Ny aftale i stand mellem Air Greenland og piloterne

Den grønlandske luftfartskonflikt er nu formentlig afsluttet, idet parterne i forhandlingerne sent fredag eftermiddag er blevet enige om en ny overenskomst. Det betyder, at Air Greenland forventer at genoptage flyvningerne i løbet af weekenden.

Air Greenland, Serviceforbundet og Flyvebesætningsforeningen for Grønland FFG meddeler fredag eftermiddag, at parterne er blevet enige om en fornyelse af overenskomsten.

Dermed bliver konflikten i første omgang afblæst, indtil aftalen er godkendt i de respektive parters bagland.

Air Greenland genoptager såledesflyvningerne i weekenden. Lørdag gennemføres indenrigsflyvninger i henhold til det ordinære trafikprogram.Samtidig vil Air Greenlandindsætte ekstra afgange på en række ruter for at kunne transportere hovedparten af de knapt 900 passagerer, som i løbet af ugen er strandet på vej mod destinationer internt i Grønland.

Air Greenlandhar ikke haft mulighed for atindsætte selskabets Airbus 330-200 Norsaq i trafikken før søndag den 16. januar, hvor der flyves mellem København og Kangerlussuaq. I alt er godt 700 Atlant-passagerer strandet i enten Danmark eller Grønland, og en god del af dem kan tilbydes plads på denne ekstra søndagsafgang. De resterende vil komme med på den ordinære afgang mandag.

“Det har været et hårdt forløb, som begge parter gerne havde undgået, men parterne er enige om, at det sædvanlige samarbejde skal genoprettes hurtigst muligt, og at det er vigtigt at se fremad, så Air Greenland kan fortsætte med at være det foretrukne flyselskab for det grønlandske samfund,“ hedder det i en pressemeddelelse fra selskabet.

Senest den 21. januar skal partner oplyse, hvorvidt forhandlingsresultatet er blevet godkendt i baglandet. Hvis resultatetet mod forventning ikke kan godkendes, vil en ny konflikt kunne træde i kraft den 26. januar 2011.

Foto: Air Greenlands fly vil komme på vingerne igen i løbet af weekenden.