Nye flyruter til Libyen på vej

De store internationale luftfartsselskaber står på spring for at oprette nye ruter til Libyen efter landets befrielse. Qatar Airways åbner allerede den 1. november en ny rute fra Doha til den nordlige havneby Benghazi.

Under den netop afsluttede krig i Libyen har den civile lufttrafik til landet været indstillet. Men i den kommende tid kan det forventes, at en lang række luftfartsselskaber genåbner deres internationale flyruter til hovedstaden Tripoli ogden nordøstlige havnebyBenghazi. Men også nye flyruter forventes at komme til.

Det første selskab, der etablerer en ny rute til Libyen er ekspansive Qatar Airways. Det mellemøstlige selskab kunne mandag meddele, at man fra tirsdag den 1. november vil flyve fire gange ugentligt fra Doha til Benghazi.

Netop Benghazi er en vigtig havneby og et vigtigt økonomisk center. Hovedparten af Libyens handel og eksport går gennem Benghazi. Der er mange virksomheder indenfor olieindustrien, fødevarefremstilling, cementproduktion og tunfiskeri i Cyrenaica-regionen, hvor Benghazhi er hovedstad.

Det bliver ikke den første Qatar Airways-rute til Libyen.For otte år siden etableredes en rute fra Doha til hovedstaden Tripoli, men denne rutehar været indstillet under Libyen-krigen men forventes genoptaget snarest.

“For snart et år siden nævnte jeg muligheden for at udvide vores operationer i Líbyen, og det glæder mig, at vi nu med så kort varsel kan etablere flyvninger til Benghazi, der er en vigtig by i landet,“ siger CEO for Qatar Airways, Akbar Al Baker i en pressemeddelelse.

Qatar Airways opfatter Benghazi som underserviceret i forhold til dettrafikpotentiale, der eksisterer. Derfor vil der uden tvivl komme flere luftfartsselskaber til, der vil have en del af kagen i de kommende år, hvor Libyen skal genopbyggesmed udenlandsk hjælp til gengæld for oliepenge.

De største lufthavne i Libyen er udover Tripoli International Airport og Benghazi-Benina International Airport, henholdsvis Ajdabiya, Bayda, Brak, Brega, Ghadames, Ghat, Hun, Kufra, Misrata, Sabha, Gardabya, Tobruk, Mitiga, Ubari og Zuwara.

Altsammen byer og destinationer, der forventes at have enspændende fremtid, nårLibyen forventes at øge samhandelen med omverdenen og etablerer en egentligt turismestrategi.

Læs også:

Genoptager flyvninger til Tripoli