Bestyrelsen i SAS skal i april måned 2011 træffe den endelige beslutning om køb af nye fly. Det er en investering til 20 milliarder kroner og er ifølge konstitueret koncernchef John Dueholm penge, som selskabet selv skal tjene. Bombardier CS-300 flyet er en af flere flytyper, der overvejes.
SAS-ledelsen er i øjeblikket i gang med at vurdere tilbud fra flyproducenterne. Forhandlingerne er i gang, og på et bestyrelsesmøde i april måned forventer selskabet at træffe den endelige beslutning om at køb af nye fly.
I løbet af de kommende seks år forventer SAS at tilføje omkring 55 fly til flåden. Et af de flytyper, som SAS har kig på er CS300-flyet fra den canadiske flyproducent Bombardier, men også Boeing 737 og Airbus A320 er aktuelle.
CS300 er et mellemdistance jetfly til 130 passagerer, mens Bombardier også vil komme med en CS100 udgave, der forventes at have en kapacitet på 100 sæder.
Selvom flyproducenten er canadisk vil dele til det nye fly komme fra underleverandører i flere lande. Skroget skal bygges af i Kina af Shenyang Aircraft Corporation, mens en række andre dele produceres på Bombardiers fabrik i Belfast i Nordirland. Samlingen af flyet sker hos Bombardier i Mirabel Airport udenfor Montreal i Canada.
De første CS100-fly forventes at kunne blive sat i kommerciel drift i 2013, mens CS300 vil kunne komme på vingerne i 2014. Lufthansa-datterselskabet Swiss European Airlines har som et af de første luftfartsselskaber afgivet en fast ordre på 30 CS-fly med option på yderligere 30.
Samtidig med, at SAS er i gang med at vurdere nye flytyper,sker der en harmonisering og forenkling af den nuværende flyflåde. Da SAS er et selskab, der opererer indenfor mange forskelligesegmenter (indenrigs, regional, europæisk og interkontinentalt) kræver det flere forskellige flytyper. Det er så rigeligt opfyldt i den nuværende flåde, der består af:
Airbus A319 (4), Airbus A321 (8), Airbus A330/340 (10), Boeing 737-400/500/600/700-800 (80), CRJ900 (12), MD82 (23) og MD87 (6). Herudoverråder datterselskaberne Blue 1 og Widerøe over følgende fly:Dash 8-100 (19), Dash 8-300 (8), Dash-8-Q400 (7), ARJ85 /5), Boeing 717 (5) ogMD-90-30 (2).
Udfra den nuværende flyflåde er det vanskeligt at vurdere, hvilken vej vinden blæser forbeslutningen om nye fly.“Bombardier har den nyeste teknologi og et mere brændstofbesparende fly,“ siger Niklas Hardange, der er chef for flådeplanlægningen hos SAS. “Hvis CS-flyene holder, hvad de lover, vil det blive etmeget succesfuldt produkt.“
—
Foto: Bombardier CS-serien er på kandidatlisten til nye fly hos SAS i tæt opløb med fly fra Airbus og Boeing.