Ønske om Billund-Prag rute forstærkes

Prag har længe stået øverst på Billund Lufthavns ønskeseddel. Nu vil Prague Airport også have en rute til Billund.

Før Sterling-konkursen i oktober 2008 opererede det tidligere Sterling Airlines med succes to gange ugentligt fra Billund til Prag.

Det har fået Billund Lufthavn til at sætte ruten til Prag øverst på lufthavnens ønskeseddel i “The Route Shop“, der er luftfartens dating-portal. Billund Lufthavn mener, at der er et marked på 20.000 passagerer årligt for ruten. Heruodver vurderer den internationale vestdanske lufthavn, at 45 % af de årligt 115.000 danskere, der besøger Tjekkiet, er hjemhørende indenfor lufthavnens naturlige optageområde.

Nu får Billund Lufthavn opbakning fra lufthavnen i Prag. Som nyoptaget medlem i The Route Shop har PragueAirportangivet Billund som den tredje største uservicerede destination fra den tjekkiske hovedstad. Her angiver man, at der i 2008 var 10.866 enkeltrejsende passagerer mellem Prag og Billund, hvilket harmonerer godt med Billund Lufthavns estimat på 20.000 returrejsende årligt.

Prag

Prag – måske kommende destination fra Billund?

Cimber Sterling har den 1. september etableret en veritabel luftbro fra København til Prag. På hverdage Cimber Sterling flyves fra København til Prag tre gange dagligt i hver retning. Der benyttes et mix af Boeing 737-700 og CRJ-200 fly. I weekenden flyves der én gang dagligt, men Cimber Sterling kommer op på hele 17 ugentlige afgange til den tjekkiske hovedstad.

Hvis der kommer en rute fra Billund til Pragvil det angiveligt være en operatør, der har en flytype og et forretningskoncept, der kan tiltrække såvel fritids- som forretningsrejsende. Derfor er Cimber Sterling,Ryanair ogWizz Air et godt bud på operatører, der kunne gå ind og servicere ruten. En outsider kunne værelavprisflyselskabet Norwegian, hvis selskabet vælger at etablere sig fra andre danske lufthavne end København og Aalborg.