Danish Air Transport er anderledes end de fleste, hvis man måler på bundlinjen. Det danske luftfartsselskab fik et rekordoverskud på 30 millioner kroner i 2010, hvor man producerede det højeste antal flyvetimer nogensinde.
Der flyves med både fragt og passagerer, hovedsædet er i Vamdrup nær Kolding, og selskabets logo og farverne på flyene med blå, gul, grøn og rød repræsenterermangfoldigheden i et selskab, der er stolte over at være anderledes.
Det er naturligvis Danish Air Transport der er tale om, og luftfartsselskabet er også anderledes end de fleste, hvis man måler på bundlinjen.
Detdanske luftfartsselskab, der blev grundlagt i 1989 af Jesper og Kirsten Rungholm med et enkelt fly af typen Short Skyvan SC-7, tjener nemlig penge.
Det fremgår af det netop offentliggjorte årsregnskab for Danish Air Transport Holding A/S, der omfatter det centrale driftsselskab Danish Air Transport A/S samtDanish Air Transport Leasing A/S,Shooting Star Investments Ltd. ogdatterselskabet UAB DOT i Litauen.
Koncernen øgede nettoomsætningen med 19 % til 431 millioner kroner i 2010.Samtidig blev resultatet af den primære drift mere end fordoblet fra 24,5 millioner i 2009 til 53,7 millioner kroner i 2010.
Efter skat lød bundlinjen på godt 30 millioner kroner. Det er rekord for selskabet, og næsten en fordobling fra året før. I de seneste fem regnskabsår siden 2006 har Danish Airtransport Holding A/S leveret et overskud efter skat på sammenlagt 73,7 millioner kroner.
Egenkapitalen er i samme periode blevet tredoblet til over 74 millioner kroner ved udgangen af 2010.
Ledelsen betegner da også resultatet som “tilfredsstillende“ og tilskriver den positive udvikling en meget høj kapacitetsudnyttelse. I løbet af 2010 fik selskabet leveret to nyindkøbte ATR42-500 fly og begge blev relativt hurtigt “beskæftiget på gunstige kontrakter,“ som det formuleres.
“Virksomheden har i 2010 produceret det højeste antal flyvetimer nogensinde, og vores aktiviteter har spredt sig over store dele af verden fra Skandinavien, til Indien (to fly), Afrika (op til 3 fly), Bhutan, Afghanistan, samt primært over det øvrige Europa,“ skriver ledelsen i sin beretning i årsregnskabet.
Ledelsen fremhæver også det lave renteniveau og gunstige valutakurser som en del af årsagen til rekordregnskabet. Samtidig har koncernen økonomisk fordel af, at man ejer størsteparten af de opererede fly frem for at lease disse, hvilket giver en årlig besparelse i millionklassen.
90 % af aktierne i Danish Air Transport Holding A/S ejes af Runway Holding ApS med Jesper og Kirsten Rungholm i spidsen. De øvrige 10 % ejes af Managing Director Lars Høeg.