SAS åbner rute til Newcastle

Fra 4. februar næste år kan SAS-passagerer flyve fra København til Newcastle. Til gengæld er det snart slut med at flyve til Katowice med SAS.

SAS er midt i en hektisk periode med massive spareplaner og udsigt til frasalg i milliardklassen. Men det afholder ikke selskabet fra at åbne nye ruter.

Således starter SAS fra 4. februar næste år en ny rute mellem København og Newcastle i Nordøstengland. Ruten vil blive befløjet én gang dagligt på hverdage. Derer afgang fra København kl. 18.00 og ankomst i Newcastle kl. 18.40 lokal tid. Kl. 19.10 går turen hjemover igen med ankomsttil Amager kl. 21.50.

”Vi lægger ud med én gang dagligt på hverdage, og så regner vi med, at ruten udvikler sig, så der på sigt kan flyves to gange dagligt og i weekenden,” siger Robin Kristensen, der ermarketingchef hos SAS.

Det daværende Cimber Sterling fløj på ruten fra 2007 til 2011 med CRJ-200 fly. Det kan sandsynligvis være disse CRJ-200 fly, som nu vender tilbage til Newcastle. Ruten skal nemlig opereres af selskabet Cimber A/S for SAS med CRJ-200 fly med plads til 50 passagerer. Og Cimber A/S har lejet fem CRJ-200 fly fra netop boet efter Cimber Sterling, som gik konkurs 3. maj i år.

Mens Newcastle bliver tilføjet rutekortet hos SAS, så forsvinder den polske by Katowice fra selv samme rutekort fra den 4. december. Dermed nåede ruten København – Katowice kun at eksistere i lidt over otte måneder. Ruten bliver opereret for SAS af Cimber A/S med CRJ-200 fly.