SAS-chef: Flyv med os, så ankommer du til tiden

SAS var i juli måned verdens mest præcise luftfartsselskab, og i de øvrige sommermåneder var det skandinaviske selskab blandt de bedste selskaber i Europa til at sikre, at flyene kom frem til tiden.

SAS er indehaver af titlen som Europas mest punktlige luftfartsselskab i den forgangne sommer.

Det er de nye tal fra FlightStats.com, der dokumenterer, at SAS i månederne maj, juni og juli havde en punktualitet på over 90 %. Men juli måned isoleret blev endnu bedre set med de store briller. Her var SAS nemlig samtidig verdens mest præcise luftfartsselskab i FlightStats.com-undersøgelsen.

SAS fremhæver selskabets præstationer i forhold til eksempelvis British Airways, der i juli måned præsterede en punktlighed på 68.22%, mens Ryanair endte på 69,18 % ogeasyJetpå 52.45%. Ironisk nok harde to lavpris-kombattanter easyJet og Ryanair brugt sommeren på en rask lille ordkrig om, hvilket af de to selskaber, der var mest punktlige. Men SAS har således overhalet indenom og slået de to selskaber med en ganske betydelig margin.

`Det er dybt ironisk, at Ryanair angriber andre aktører i forhold til punktualitet,“ siger Jeff Rebello, der er Business Marketing & PRManager hos SAS i Storbritannien.“Måske bør Ryanair bruge mere tid på at styrke selskabets egen punktlighed? Og hos easyJet bruger de undskyldninger om eftervirkninger fra askeskyen og strejke hos flyvelederne for at forklare selskabets lave punktualitet. Billedet må derfor være klart for alle, der ønsker at rejse til Skandinavien og Norden – og som ønsker at ankomme rettidigt – flyv med SAS.“