SAS-fly lavede is-pirouette i Bodø

Et usædvanligt vejrlig med kraftigt islag fik fredag et Boeing 737 SAS-fly til at foretage en is-pirouette på platformen i den norske lufthavn i Bodø. Flyet kom til gate i to forsøg efter en vingespids først havde ramt broen ved gaten.

“Bambi på glatis“ må være den rigtige betegnelse for den ufrivilligeisdans et Boeing 737-400 fly fra SAS fredag opførte i den norske lufthavn ved Bodø.

Flyet snurrede en omgang rundt om sig selv på platformen foran terminalbygningen. Årsagen var et meget kraftigt islag, der havde skabt et tykt ispanser, som ikke bekom det store fly vel.

Videooptagelser tilgængelige på internettet dokumenterer, hvordan det store passagerfly snurrer rundt om sig selv. Men ikke nok med det. I forbindelse medden besværlige køretur frem til terminalen, måtte SAS-flyet bruge to forsøg på at komme til gate. Ved første forsøg rammer flyets ene vinge broen ved gaten, men kommer sikkert på plads i andet forsøg.

Tidligtfredag morgen var det blevet besluttet at lukke lufthavnen p.g.a. den vejrmæssige situation, hvilket betød at i alt 13 afgange blev annuleret. Det første fly kom først afsted efter kl. 15.00, og dermed også SAS-flyet dermed tre timers forsinkelse satte kurs mod Oslo.

Småproblemer hos SAS i Norge

SAS har generelt været ramt af en del småproblemer i Norge gennem de seneste par uger. Søndag den 20. februar måtte en Boeing 737-700 på vej fra Bodø til Tromsø med 120 passagerer vende tilbage, da piloterne konstaterede at en rude i cockpittet var revnet. Flyet landede 10 minutter efter starten igen i Bodø, og gik 11,5 timer senere på vingerne som en færgeflyvning til Oslo.

Blot to dage før denne episode, var der problemer i Stavanger, hvor et Boeing 737-500 fly på vej til Trondheim med 110 passagerer måtte returnere til Sola-lufthavnen, da piloterne havde modtaget en meddelelse, der indikerede, at landingsstellet ikke var korrekt på plads. Flyet landede efterfølgende uden problemer.

Foto: Et Boeing 737-400 fly fra SAS opførte fredag en ufrivillig isdans i den norske lufthavn i Bodø.