SAS forhøjer brændstoftillæg igen

Kun 30 dage efter seneste forhøjelse øger SAS med virkning fra 22. marts brændstoftillægget på selskabets billetter på indenrigsruterne samt de skandinaviske og europæiske ruter. Dermed bliver returbilletter hos SAS snart 75 kroner dyrere.

(OPDATERET)

Den 22. februar forhøjede SAS brændstoftillægget på selskabets billetter som følge af de stigende oliepriser. Men SAS må allerede herkort tid eftervarsle nye prisstigninger. Således stiger brændstoftillægget med yderligere 5 Euro (ca. 37 kroner) pr. enkeltrejse fra den 22. marts.

Indenrigsruter
I Danmarkvil tillægget stige med5 Euro (ca. 37 kroner) til i alt 17 Euro, hvilket betyder en samlet pris på 127 kroner pr. strækning. I Norge stiger tillægget også med 5 Euro til 19 Euro, mens Sverigegår fra et tillæg på 15 Euro til 20 Euro med den seneste stigning.

Intra-skandinaviske og europæiske ruter
Her vil tillægget stige med 5 Euro (ca. 37 kroner) til en samlet pris på 32 Euro svarende til 238 kroner pr. strækning.

Interkontinentale ruter
Her til tillægget være uændret på 857 kroner pr. strækning.

Også denne gang har SAS lidt overraskendevalgt at undtage de interkontinentale ruter for prisforhøjelsen.

“Vi står overfor dramatisk højere brændstofomkostninger som følge af de stigende oliepriser. I løbet af de seneste uger er olieprisen steget med mere end 20 procent. Vi vil løbende overvåge situationen og tilpasse vore tillæg i overensstemmelse med situationen,“ hedder det i en meddelelse fra SAS.

Markedsprisen på flybrændstof har netop rundet den magiske grænse på 1.000 dollar pr. ton. Således er den aktuelle pris 1.010 dollars pr. ton, hvilket er 50 procent højere end for blot 12 måneder siden. Det vil betyde en ekstra regning for den globale luftfartsindustri på 42 milliarder dollars (ca. 225 milliarder danske kroner)for hele 2011, hvis prisniveauet på olien holder sig på det nuværende høje niveau.

Foto: SAS har været nødsaget til endnu engang at forhøje selskabets brændstoftillæg.