Når Air Canada den 25. juni genoptager ruten mellem Toronto og København, indledes samtidig et code-share samarbejde med SAS. Rute SK3803 giver således gode forbindelser til Halifax, Montreal, Calgary og Vancouver, men også til en række destinationer i USA.
SAS kan fra 25. juni tilbyde sine kunder flyforbindelser til Canada via en code-share aftale med Star Alliance-partneren Air Canada, der fra denne dato genoptager ruten mellem Toronto og København.
“SK“-rutenummeret vil således være tilgængelig som SK3803/3804:
København – Toronto SK3803 – opereres som AC883
Toronto –København SK3802 – opereres somAC882
Ruten vil blive åbnet med fem ugentlige afgange, hvilket vil sige alle ugens dage undtaget onsdage og torsdag. Air Canada vil anvende en Boeing 767-300 ER med plads til 211 passagerer, heraf 24 på Executive First med de populære og komfortable “lie-flat bed suites“.
Fra Toronto er der gode muligheder for videreforbindelser til byer som Halifax, Montreal, Calgary og Vancouver, men også til en række destinationer i USA.
Med mere end 31 mio. passagerer årligt er Air Canada det største luftfartsselskab i Canada. Selskabet, der er medlem af Star Alliance sammen med SAS, flyver til mere end 170 destinationer over hele verden.