Taj Mahal i det nordlige Indien er på UNESCO´s liste over verdens kulturarv.

SAS og Lufthansa codeshare til Indien

SAS har indgået aftale med Lufthansa om codeshare flights til Chennai, Delhi og Mumbai. Senest SAS selv opererede på Indien var i en 4 måneders periode i 2008/09, hvor en rute til Delhi blev forsøgt etableret. Men svigtende efterspørgsel tvang SAS til hurtigt at lukke ruten igen.

SAS har længe haft et ønske om en rute til Indien. Seneste forsøg blev gjort ved åbningen af København – Delhi i vinterfartplanen 2008/09. Men finanskrise og ustabile forhold i Indien betød, at SAS allerede efter kun 4 måneders drift måtte trække sig fra ruten.

Det skandinaviske luftfartsselskab har nu i stedet indgået en code-share aftale med Lufthansa, således at det bliver muligt at tilbyde SAS-billetter til Indien, men opereret af Lufthansa.

Der er tale om en aftale, der omfatter Chennai, Delhi og Mumbai i henhold til nedenstående trafikprogram:

Rute SK Codeshare LH Operating
Frankfurt – Chennai SK3392 LH758
Chennai- Frankfurt SK3393 LH759
Frankfurt – Delhi SK3386 LH760
Delhi – Frankfurt SK3387 LH761
Frankfurt – Mumbai SK3380 LH756
Mumbai – Frankfurt SK3381 LH757
München – Delhi SK3596 LH762
Delhi – München SK3599 LH763
München – Mumbai SK3394 LH764
Mumbai – München SK3397 LH765

Fra Frankfurt opereres dagligt med Boeing 747-400 til både Delhi og Mumbai, mens der benyttes Airbus A340-300 på afgangene til Chennai.

Til Delhi fra München benyttes Airbus A340-300 på daglige afgange, mens ruten fra Munchen til Dubai opereres med Airbus A330-300 fem gange ugentligt.