SAS overvejer at sælge ud af endnu et aktiv

Igennem de seneste 10 år har SAS Gruppen frasolgt en meget stor den af den aktivmasse, der ikke direkte relaterede sig til kerneforretningen. Nu undersøger den skandinaviske luftfartskoncern muligheden for at sælge eller outsource aktiviteterne i SAS Ground Handling.

Da Jan Carlzon stod i spidsen for SAS i storhedstiden fra 1981 til 1994 var vertikal integration et af nøgleordene i selskabets strategi. Det handlede om at købe op af leverandører i fødekæden og hos samarbejdspartnere.

Dermed skabte Jan Carlzon en luftfartskoncern med en væld af aktiviteter, der ikke var direkte relateret til selve flydriften. Et af eksemplerne var aktieposten i Intercontinental Hotel Group.

Igennem de seneste 10 år har SAS solgt ud af aktiverne. Det har for så vidt været et spørgsmål om en tilpasning til skiftende strategier, men også i fleretilfælde for at fylde penge i en slunken pengekasse.

Viludskille groundhandling aktiviteter
Det må være det sidstnævnte ærinde at SAS er ude i, når selskabet i øjeblikket overvejer en outsourcing eller salg af SAS Ground Handling, der beskæftiger ca. 5.500 ansatte i Sverige, Norge og Danmark.

Ifølge det svenske dagblad Dagens industri bekræftede SAS´ salg-og marketingdirektør Eivind Roald planerne om et frasalg af groundhandling-aktiviteterne på et møde i London med de skandinaviske handelskamre.

“Vi bliver nødt til at sænke vores faste omkostninger og få indrettet en mere fleksibel organisation. Denne proces er en måde at test om outsourcing kan skabe det. Men der er ingen beslutning truffet endnu,“ sagde Eivind Roald ifølge Dagens industri.

I SAS Ground Handling er der beskæftiget omkring 5.500 ansatte, hvilket svarer til omkring 40 procent af samtlige ansatte i koncernen. SAS har tidligere på året kontaktet mulige interessenter for at sondere terrænet. Der skulle angiveligt væretale om Menzies Aviation, Swissport og Havas Handling, der er blandt de største europæiske aktører indenfor branchen.

Torsdag rykkede SAS så ud med en mere officiel bekræftelse på, at frasalg eller outsourcing af SAS Ground Handling er en del af den igangværende indsats for inden udgangen af næste år at øge bundlinjen med 5 mia. svenske kroner. Det fastslog koncernpressechef Elisabeth Manzi overfor Bloomberg News.

Styrkelse af kapitalgrundlag
Øvelsen omkring SAS Ground Handling vurderes ikke alene at handle om at sænke driftsomkostningerne. Det handler også om at styrke kapitalgrundlaget samt at reducere pensionsforpligtelserne, der første gang skal optages i regnskabsåret fra 1. november 2013 til 31. oktober 2014.Optagelsen af pensionsforpligtelserne forventes at ville belaste egenkapitalen i SAS så voldsomt, at derkan værebehov for udvidelse af kapitalen.

SAShar tidligere på året vedtaget af omlægge regnskabsåret fra kalenderår tilfremover at følge perioden 1. november til 31. oktober. Ifølge selskabet for at følge fartplansperioderne, men iagttagere vurderer, at dethandler om at udskydeoptagelsen af pensionsforpligtelserne, der ellers skulle medtages i regnskabsåret for kalenderåret 2013 og dermed en stillingtagen til egenkapitalens reduktion 10 måneder tidligere.

Stort udsalg af aktiver
Siden 2002 har SAS gennemført et omfattende salg af aktiver. I tre faser, først i 2002 og senere i 2005 og 2007solgte SAS sin hotelkæde til Carlson Hotels Worldwide.

Samtidig har SAS solgt ejerandele i flyselskaberne airBaltic, Estonian Air, British Midland, Spanair og Skyways.

Heruodver er der frasolgt fragtagenturvirksomheden Cubic Air Cargo, ekspres- og kurervirksomheden Jetpak, European Aeronautical Group, SAS Media og SAS Facility Management.

I foråret 2012 solgte SAS endvidere seks ejendomme i de svenske lufthavne i Stocholm-Arlanda, Gøteborg-Landvetter og Sturup-Malmø, mens det skandinaviske flyselskab allerede tilbage i 2003 solgte hovedkontoret i Stockholm og to andre bygninger i en ‘sale-and-lease-back’ aftale, der indbragte to mia. kroner til kapitalberedskabet.

Underskudsforretning i Danmark
SAS Ground Handling hed indtil 1.juli 2010 SAS Ground Services, men blev omdømt et halvt år før forretningsenheden blev nedlagt som selvstændigt selskab. Siden den 1. januar 2011 har SAS Ground Handling været en aktivitet i SAS Konsortiet.

Allerede i juli 2009 blev SAS Ground Services Finland frasolgt, mens samme skæbne overgik SAS Ground Services UK i sommeren 2010.

Den danske afdeling af SAS Ground Serviceshavde i perioden 2005-2009 et samlet nettounderskud på over 800 mio. kroner. I dag beskæftiges omkring 1.800 medarbejdere i SAS Ground Handling i Danmark ud af samlet 5.500 ansatte indenfor forretningsområdet.

Udover at levere handlingsydelser til SAS Gruppens selskaber (SAS, Blue1 og Widerøe), levererer SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn også ydelser til eksterne kunderi konkurrence med Novia og Copenhagen Flight Services.

De eksterne kunder hos SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn er i dag: Adria Airways, Aeroflot, AeroSvit, airBaltic, Air Canada, Atlantic Airways, British Midland, DAT, Egypt Air, Gulf Air, Icelandair, Iceland Express, Iran Air, JAT Yugoslav Airlines, LOT, Lufthansa, Malmö Aviation, Nextjet, OLT, Pakistan International Airlines, Singapore Airlines, TAP Portugal, Thai Airways, Thomas Cook Airlines og TUIfly Nordic.