Et Airbus A321-fly fra SAS måtte mandag eftermiddag vende om og returnere til Madrid på grund af problemer med næsehjulet. Et erstatningsfly af typen MD-82 blev tirsdag sendt til Madrid, men også dette fly måtte vende om på grund af en teknisk fejl. Passagererne ankom til København kl. 02.00 natten til onsdag med over 33 timers forsinkelse.
Det tager normalt 3 timer og 15 minutter at flyve med SAS fra Madrid til København. Men i mandagsblevrutenummer SK681 fra Madrid til København forsinket i ikke mindre en 33 timer på grund af helt særlige omstændigheder.
Tekniske fejl på to fly var årsagen til, at SAS ikke kunne gennemføre flyvningen som normalt.
Et Airbus A321-200 forlod mandag kl. 13.10 Madrid-Barajas lufthavnen med kurs mod København, men under opstigningen fik piloterne en indikation af, at der var et problem medflyets næsehjul. På dette tidspunkt var flyet i en højde på 6.000 fod, og det blevbesluttet at returnere til Madrid.
Her landede flyet 20 minutter efterdet oprindelige afgangstidspunktved en såkaldt stand-by sikkerhedslanding, hvor lufthavnens redningsberedskab var kørt i stilling.
Da flyet tilsyneladende ikkevar klar til at gå på vingerne igen, blev et erstatningsfly af typen McDonnell Douglas MD-82 sendt afsted til Madrid for at bringe passagererne til København.Flyet ankom til Madrid tirsdag, hvor det skulle bringe de strandede passagerer til Danmark.
Fejl på erstatningsfly
Efter at erstatningsflyet med rutenummer SK6251 var kommet i luften, blev der også registreret en teknisk fejl på dette fly. I dette tilfælde var det indikation af, at den ene motor havdeen for høj temperatur. Også dette fly måtte returnere til Madrid, hvor det dog lykkedes at få udbedret den tekniske fejl.
Herefter blev kursenatter sat mod København sent tirsdag aften, således at flyet kl. 02.00 natten til onsdagkunne sætte hjulene pålandingsbanen i Kastrup. På dette tidspunkt varde omkring 100passagerer mere end 33 timer forsinket, idet det oprindelige fly skulle have været landet i København mandag eftermiddag kl. 16.25.
Det sker jævnligt, at et luftfartsselskab må aflyse en afgang på grund af tekniske fejl. Men det hører alligevel til sjældenhederne, at det sker for to forskellige fly på samme afgang, hvor begge fly må returnere til lufthavnen efter først at være kommet i luften.
Dermed skulle det være bekræftet, at Murphys love stadig er gældende. Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt. Det beviser hændelserne i Madrid mere end noget andet.