• Klik på pilene øverst til højre i billedet for at se flere billeder fra flyet.

SAS viser Privat Air-maskine frem

Mens SAS’ øvrige langdistancefly snart alle har nye kabiner, så er sagen en lidt anden ombord på den lille Boeing 737’er, som SAS har indlejet og benytter på sin nye Boston-rute.

Den ser lidt bette ud, som den står der parkeret ved siden af de store ”rigtige” langdistancefly. Men man skal ikke tage fejl af schweiziske Privat Airs lille Boeing 737-700 fly. Det kan nemlig godt stå distancen og tage turen over Atlanten ligesom de store Airbus’er og Boeing-fly, der er parkeret ved siden af flyet langs Københavns Lufthavns Finger C.

Denne torsdag formiddag står flyet og hviler sig inden det over middag igen sætter kursen mod Boston. En destination, som flyet kom tilbage fra tidligere på dagen. For selvom flyet ejes og opereres af det lille schweiziske flyselskab, så flyver det i fast rutefart på SAS’ nye rute mellem Københavns Lufthavn og Boston Logan-lufthavnen.

Flyet er derfor malet i SAS-farver. Og hvis ikke man bemærker de schweiziske indregistreringsbogstaver bagerst på flyet, så kan man foranlediges til at tro, at der blot er tale om endnu et af de mange Boeing 737-fly, som SAS har i sin flåde.

Ikke længere være i tvivl
Men det er der langt fra. For det første har flyet langt større brændstoftanke end andre Boeing 737-700 fly, hvilket gør det muligt for flyet at tage turen over Atlanten ligesom de store Airbus A330 og A340-fly, som SAS normalt anvender på sine langdistanceruter.

Som passager er det naturligvis umuligt at bedømme størrelsen af flyenes brændstoftanke og hvor langt flyene kan komme på en tank. Men når man går ombord på flyet, så kan man ikke længere være i tvivl om, at det her fly ikke er som de andre.

SAS’ normale langdistancefly har plads til mellem 245 og 265 passagerer, mens de 30 Boeing 737-700 fly hos SAS normalt har plads til 141 passagerer. I det schweiziske fly er der kun plads til 60 passagerer. Det skyldes at 20 af sæderne er business class-sæder, som optager cirka 40 procent af kabinen. Tilbage er en lille economy-kabine med plads til 60 passagerer.

Ingen skærme
På business class er sæderne magen til de sæder, som SAS netop har sagt farvel til på sine normale langdistancefly. Så mens passagererne på de andre fly endelig har fået sæder, der kan ligges vandret ned som en seng, så må de SAS-rejsende her på Boston-ruten stadig trækkes med sæder, der ikke kan ligge helt fladt. Desuden er der tale om en 2-2 opstilling, hvilket betyder, at der på hver række er to business class-sæder på hver sin side af flyets ene midtergang. Dermed har passagererne ved vinduerne ikke direkte adgang til midtergangen – sådan som det er tilfældet på de øvrige SAS-langdistancefly.

Også på et andet væsentligt punkt adskiller business class-oplevelsen sig fra den tilsvarende oplevelse på de andre SAS-fly. Der er nemlig slet ingen skærme og inflight entertainment-system. Helt i den modsatte grøft i forhold til de normale SAS-langdistancefly. Her er de nye business class-sæder udstyret med store 15 tommer skærme. På Privat Air-flyet får de rejsende derimod udleveret en iPad med et udvalg af film og underholdning til at holde dem beskæftiget på turen over Atlanten.

Kantes ind mellem bokse
Bevæger man sig længere ned i flyet og passerer gardinet mellem business class og economy class, så kommer man ned i en lille nærmest eksklusiv economy class med kun 10 rækker af sæder i en 3-3 opstilling. De mørkeblå sæder med gul kant minder en om, at Privat Air tidligere har opereret flyet for Lufthansa på blandt andet en rute mellem Düsseldorf og New York. Nu er det imidlertid SAS-passagerer, der sætter sig til rette i sæderne, der har 34 tommer benplads foran sig. De skærme, der manglede på business class, finder man til gengæld i mindre skala på economy class. Sagen er dog den, at de ikke bliver brugt, da man slet ikke anvender flyets inflight entertainment system. På economy class kan passagererne i stedet låne iPad mini’er.

Når man sidder med sin iPad mini og strækker benene ud, så kan man samtidig undre sig over, at benene ved mange af sæderne alligevel skal kantes ind mellem de bokse, som normalt indeholder inflight entertainment systemerne. Ved flere af midtersæderne skal man slås med hele to bokse under sædet foran en.

Til gengæld kan passagererne på både business class og economy, som hos SAS kaldes GO, glæde sig over, at der an flyves direkte mellem København og Boston. Turen er trods alt kun på omkring syv timer, da Boston er en af de første store amerikanske byer man kommer til, når man flyver fra Europa.

Løbe ruter i gang
SAS hyrede Privat Air og Boeing 737-700 flyet i 2014, da man åbnede den særlige olierute mellem Stavanger og Houston. Den måtte man imidlertid lukke igen i efteråret 2015. Men da SAS havde indgået en treårig aftale med Privat Air, skulle man finde anvendelse til flyet andre steder i SAS-netværket. Det blev i første omgang på aftenrotationen mellem København og New Yorks Newark-lufthavn. Den rute blev overtaget af større Airbus A330 og A340 fly, da SAS i slutningen af marts åbnede den nye rute til Boston.

Med kun 80 sæder ombord er flyet ifølge SAS ideelt til at løbe ruter i gang, hvor det ville være svært at skabe rentabilitet inden for rimelig tid efter opstarten, hvis man var startet ud med Airbus A330 og A340 med plads til mere end tre gange så mange passagerer.

SAS agter at benytte Privat Air-flyet på Boston-ruten frem til kontrakten udløber i august 2017. Og herefter kan SAS ikke udelukke, at man beholder flyet og fortsat bruger det på Boston-ruten eller til at åbne andre langdistanceruter.