(Foto: Norwegian Sun)

Skibsbesøg i København

Krydstogtinteresserede tilbydes i løbet af sommeren at deltage i en rundvisning og efterfølgende tre retters menu på tre store krydstogtskibe, der besøger Københavns Havn. Et af skibene er Norwegian Sun fra Norwegian Cruise Line.

Krydstogtspecialisten How2cruise gennemføreri løbet af sommeren i alt tre skibsbesøg på krydstogtskibe, der lægger til i KøbenhavnHavn.

Der er tradition for, at rigtige mange ønsker at besøge de store krydstogtskibe, hvorfor det tidligere har været svært at få plads til alle, der ønsker at se og opleve skibene på tæt hold.

For kun 200 kroner per person tilbyder How2Cruise rundvisning og 3 retters menu på tre skibe, der lægger til i København i løbet juni og juli måned.

Italiensk skønhed
Første besøg er allerede søndag den 10. juni kl. 10.45, hvos MSC Poesia fra det italienske krydstogtrederi MSC Cruises tager imod. Det er et skib på 93.330 bruttoregistertons bygget i 2008 på Aker Yards i St. Nazaire i Frankrig.

Skibet, der har plads til 2.500 passagerer og 987 besætningsmedlemmer, blev navngivet den 5. april 2008 af Sophia Loren. Kun få måneder efter jomfrurejsen var MSC Poesia involveret i en mindre kolission med Costa Classica ud for Dubrovnik i Adriaterhavet.

Norsk kending
Interesserede gæster kan også få mulighed for at komme ombord på Norwegian Sun, der er et skib fra rederiet Norwegian Cruise Line. Skibet er åbent for besøgende gennem How2Cruise onsdag den 27. juni kl. 10.00.

Norwegian Sun blev bygget i 2001 på Lloyd Werft i Bremerhaven og har plads til 2.002 passgerer samt 986 besætningsmedlemmer. Skibet, der er velkendt på disse breddegrader,er på 78.309 bruttoregistertons og har i alt 13 dæk.

‘High-end’ krydtogtskib
How2Cruise slutter sommerens skibsbesøg fredag den 6. juli kl. 10.15med et kig indenfor på Azmara Journey, der tilhører Azmara Club Cruises, der er ejet af norsk-amerikanske Royal Carribean Cruises Ltd.

Azmara Journey er bygget i år 2000 som R Six hos Renaissance Cruises. Da rederiet sidenhen gik konkurs blev skibet overtaget af Pullmantur Cruises, hvor det blev omdøbt til Blue Dream. Siden 2007 har skibet været ejet af Azmara Club Cruises.

Azmara Journey er et relativt lille krydstogtskib på blot 30.277 bruttoregistertons fordelt på 11 dæk med plads til 694 passagerer og 407 besætningsmedlemmer.

How2Cruise oplyser, at man kan tilmelde op til tre personer ad gangen, men at der er begrænsede pladser til rådighed.