Spies og Comefly ser fordele ved konkurrence på Florida-rejser

Den nyetablerede rejsearrangør Comefly begynder fra den 14. juni at flyve nonstop til Florida fra Aalborg og Københavns Lufthavn. Dermed går Comefly ind og konkurrerer med Danmarks største rejsearrangør Spies, der for tiden har stor succes med salg af rejser til Florida. Men ifølge de to rejsearrangører er der plads til dem begge i markedet.

I øjeblikket oplever Spies en heftig aktivitet i salget af rejser til Florida, der p.t. ligger 20 procent over salget på samme tidspunkt sidste år. Og om fem måneder får de danske Florida-entusiaster endnu flere rejser til Florida at vælge imellem, når Comefly starter nonstop-flyvninger op fra Aalborg og København til Florida. Dette kommer til at medføre en øget sædekapacitet på rejser fra Danmark til Florida og dermed øget konkurrence.

Hos Spies anerkender man den øgede konkurrence,der formentlige vil komme,når Comefly påbegynderselskabets flyvninger. Men samtidig tror Spies på, at etableringen af Comefly kan have en positiv effekt på rejser til Florida.

”Selvfølgelig erComefly en konkurrent, men omvendt kommer der muligvis mere fokus på Florida som destination. Jeg går ud fra, at Comefly har en del sæder, de skal have solgt, og derigennem kommer der vel en opmærksomhed på Florida,” siger Michael Jensen, produktchef hos Spies.

Comefly siger over for CHECK-IN.dk, at selskabet indtil videre har solgt 10-15 procent af de udbudte rejser til Florida, hvor de fleste af de solgte billetter ligger i skolernes sommerferie, hvorimod salget af rejser i efteråret, herunder september måned, ikke for alvor er kommet i gang endnu. Men Comefly tror på deres berettigelse, eftersomman flyver nonstop og appellerer til et publikum, der ønsker at sammensætte deres rejse på egen hånd. Og trods konkurrencen ser Comefly muligheder i et samarbejde med rejsebureauerne, herunder også Spies.

”Spies laver pakkerejser, og vi tilbyder rejser på individuelle basis, og det er en konkurrencesituation. Men vi er åbne over for et samarbejde med rejsebureauer, og den stigende interesse på Florida kan være en fordel for alle os, der arrangerer rejser til Florida,” udtaler direktør for Comefly, Steen Normann Petersen, der dog tilføjer, at Comefly p.t. ikke på nuværende tidspunkt er parat til at indgå sådan et samarbejde.

Comefly meddeler i øvrigt, at selskabet har solgt flest rejser fra Aalborg frem for København på nuværende tidspunkt, og at man i øjeblikket er ved at forhandle med Monarch, som Comefly har chartret et fly fra, om en forlængelse af samarbejdet til den kommende vintersæson.

Foto: Comefly skal flyve med Monarch til Fort Myers i Florida og har bl.a. Spies som konkurrent.