TAM bliver ny partner i Star Alliance

Det største brasilianske luftfartsselskab TAM Airlines optages torsdag den 13. maj som partner i Star Alliance. Selskabet flyver til mere end 55 destinationer over hele verden.

Det brasilianske luftfartsselskab TAM Airlines (på portugesisk TAM Linhas Aéreas) med hovedsæde i São Paulo bliver fra 13. maj optaget som medlem i Star Alliance.

Selskabets historie daterer sig tilbage til1961, hvor selskabet blev stiftetunder navnet Transportes Aéreos Marília (Marília lufttransport). Det er idag det størsteluftfartsselskab i Brasiien og flyver til over 55 destinationer.

Gennem TAM Airlines vil Latinamerika ikke længere blot væreen bar pletpå Star Alliance verdenkortet. Med en markedsandel på 20 % er TAM Airlines det største selskab på internationale ruter til og fra Brasilien.

TAM Airlines har 130 fly og flyver til 42 indenrigsdestinationer samt 16 internationale destinationer. Selskabet opererer næsten udelukkende en enhedsflåde af Airbus-fly – primært af typen A330-200. På indenrigsflyvninger opereres i en to klassers version (Business og Economy), mens de internationale flyvninger også kan tilbyde en førsteklasse-sektion.

TAM Airlines har et bonusprogram, der hedder “Fidelidade“.

Når TAM den 13. maj indtræder i Star Alliance vil selskabet bringe 36 nye destinationer ind i det globale netværk, således at Star Alliance kommer på den anden side af 1.000 destinationer i 170 lande.

Foto: Besætninger fra Star Alliance er alle klar til at byde TAM Airlines velkommen i “familien“.