Testflyvning for Boeing 787 forsinkes

Den amerikanske flyproducent Boeing udskyder testflyvningerne for det sjette og sidste fly i prestigeprojektet Boeing 787. Samtidig risikerer Boeing et sagsanlæg på $1 milliard fra det indiske Air India, der skulle have haft sine første fly i 2008.

I sidste uge fik Boeing-fabrikkerne annulleret ordrer på i alt 26 fly, og i denne uge fortsatte udfordringerne.

Ifølge interne kilder hos Boeing Commercial Airplanes har den amerikanske flyproducent besluttet at udskyde den første testflyvning for det sjette og sidste Boeing 787 testfly. De skulle have været påbegyndt i juli, men nu ventes testflyvningerne først at begynde 12. september. Det skriver ATW Online.

På papiret og i ordrebøgerne har Dreamliner med en rækkevidde på 15.000 kilometer og et 20 procent lavere brændstofforbrug end konkurrerende flytyper, været en stor succes.

Mere end 860 eksemplarer er forudbestilt hos 56 luftfartsselskaber. Den første Dreamliner skulle have været på vingerne i slutningen af 2007, men nu ventes Boeing tidligst at levere de første fly til det japanske selskab ANA ved årets afslutning eller måske først i 2011.

De årelanger forsinkelse betyder samtidig, atBoeing nu mødes af et erstatningskrav på $1 milliard fra Air India.Oprindeligt skulle de første af i alt 27 Boeing 787 have været leveret til Air India allerede i begyndelsen af 2008, men nu ventes det første fly ikke før marts 2011, altså medmere end tre års forsinkelse.

Air India skal efter planen benytte 787-flyene til at erstatte selskabetsaldrende flyflåde af blandt andreAirbus A310 og 747-400.

Boeing 787 Dreamliner bygges i 3 varianter. Boeing 787-3 bliver et mellemdistancefly med plads til op mod 330 passagerer. Boeing 787-8 bliver et langdistancefly med op til 250 passagerer, mens Boeing 787-9 bygges som et langdistancefly med op til 300 passagerer.

Den første testflyvning blev foretaget den 15. december 2009 og i juli 2010 fik flyet sin internationale debut under luftfartsudstillingen i Farnborough.

Foreløbig har de første fem testfly i programmet hos Boeing gennemført 463 flyvninger og logget 1.446 flyvetimer.