Til Grønland for under 3.000 kroner

Den 9. november er det 10 år siden, at Air Greenland indsatte et Airbus A330-200 fly, der blev døbt Norsaq. I anledningen af tiåret for flyets indsættelse i drift tilbyder Air Greenland flyrejser fra København til Grønland for under 3.000 kroner.

Grønlands nationale luftfartsselskab, Air Greenland, er et selskab, der på grund af vejrmæssige udfordringer og en begrænset infrastruktur byder på en meget alsidig flyflåde.

Air Greenland råder over 35 fly og helikoptere lige fra det store 245-sæders Airbus A330-200 fly til de små AS350-helikoptere med plads til fem passagerer.

Flagskibet er det store Airbus A330-fly, der blev leveret til Air Greenland den 6. august 2002. Flyet havde førhen været beskæftiget hos belgiske SABENA, der gik konkurs i efteråret 2011. Da flyet første gang i Air Greenland-bemaling landede i Kangerlussuaq-lufthavnen, blev det døbt Norsaq.

Norsaq har sidenhen været Grønlands stolthed og den suverænt største transportenhed. Før Norsaq ankom til Grønland havde Air Greenland siden foråret 1998 klaret sig med et Boeing 757-200 med plads til 200 passagerer. Dette fly hed Kunuunnguaq og gik ud af flåden den 30. april 2010.

Uner halv pris
I anledning af tiåret for indsættelse af Norsaqu den 9. november 2002 har Air Greenland sammensat et jubilæumstilbud, hvor man kan rejse fra København til Grønland og retur for blot 2.990 kroner.

Der er afsat samlet 300 pladser på afgangene den 8. november og 13. november, og priserne gælder fra København og videre til i alt 10 byer. Der er tale om Aasiaat, Ilulissat, Kulusuk, Marsarsuaq, Nuuk, Maniitsoq, Paamiut, Qaarsut, Sisimut og Upernavik.

“Jubilæumstilbuds-billetterne er mere eller mindre revet væk på mindre end et døgn. Men det er lykkedes ot at skaffe yderligere 60 billetter, som netop er lagt til salg,“ forklarede kommunikationsmedarbejder Pia C. Bang fra Air Greenland sent onsdag eftermiddag til CHECK-IN.dk.

Den billigste returbillet til Nuuk kostersædvanligvis 6.860 kroner inklusive skatter og afgifter.Jubilæumsprisen til under 3.000 kroner er såledesunder halv pris.

Men der bliver ikke mange penge tilbage til Air Greenland til at dække omkostningerne ved flyvningen. Afen samlet pris på 2.990 kronerrepræsenterer alene 1.860 kronerekspeditionsgebyrer, brændstoftillæg samt sikkerheds- og lufthavnsafgifter. Den rene flyandel er således blot på565kroner per vej.

Air Greenland oplyser, at de særlige jubilæumsbilletterer omfattet af først-til-mølle reglerne og skal værebestilt senest den 4. september.