Trafikken øges på ‘luftbroen’ til Helsinki

Fra 1. oktober indsætter SAS-ejede Blue1 endnu en afgang mellem Helsinki og Købehavn, således at der samlet bliver 14 daglige flyafgange mellem den finske og den danske hovedstad. København-Helsinki ruten begynder frekvensmæssigt at bide ruterne til Stockholm og Oslo i haserne.

Flyforbindelserne mellem København, Stockholm og Oslo har altid været benævnt som den “gyldne trekant“. Kundeunderlageter stort, og indtjeningsmulighederne har også været relativt store.

Det har også afspejlet sig i trafiktallene fra København til de skandinaviske hovedstæder, hvor København-Stockholm ruten med årligt 1,2 mio. rejsende har været den største. På ruten fra København til Oslo var der sidste år mere end 1,1 mio. rejsende.

Nu trænger ruten fra København til Helsinki sig på. I 2011 var der en vækst på19,4 procent på ruten, der rundede lige omkring 700.000 passagerer. Og fortsætter væksten, er der udsigt til, at ruten inden længe kan indskrive i CPH´s top5-oversigt.

Det skulle der være gode muligheder for, idet SAS-ejede Blue1 fra den 1. oktober indsætter en ekstra eftermiddagsafgang på ruten, der således kommer op påni hverdagsafgange med Blue1. Herudover har Finnair fire hverdagsafgange, mens SAS og Norwegian hver har en enkelt afgang. Totalt repræsenterer København-Helsinki ruten90 ugentlige afgange fordelt på de fire selskaber.

Stockholm er størst
Det er dog ruten mellem København og Stockholm, der i øjeblikket er størst, når man kigger på de nordiske hovedstadsruter. Her flyver både Norwegian og SAS til Arlanda-lufthavnen. SAS tilbyder 15 hverdagsafgange, mens Norwegian supplerer med fem. Herduover flyver Flybe tre gange dagligt til Bromma-lufthavnen i den centrale del af Stockholm.

Samlet set er der i dag 117 ugentlige afgange fra København til Arlanda, mens Flybe kan tilbyde 18 ugentlige afgange til Bromma. Det bliver i alt 135 flyafgange om ugen i hver retning mellem den danske og svenske hovedstad.

Mellem København og Oslo-Gardermoen lufthavnen er kapaciteten også ganske betydelig. Der er kun SAS og Norwegian, der flyver på ruten. Her er fordelingen på 14 hverdagsafgange til SAS og seks hverdagsafgange til Norwegian. Samlet flyver de to selskaber 120 gange om ugen i hver retning.

Syvende største destination
Helsinki er stadig den syvende største destination fra Københavns Lufthavn. London ligger i top efterfulgt af Stockholm og Oslo. For at komme op i den absolutte top skal Helsinki først passere Paris, Amsterdam og Aalborg.

Det er dog heller ikke umuligt. Ved udgangen af årets første syv måneder var væksten på København-Helsinki ruten på 18 procent og passagertallet på 455.000, hvilket er markant højere end de “konkurrerende“ destinationer. Aalborg gik tilbage med 9,3 procent, Amsterdam havde nulvækst, mens Paris blot hentede en vækst på 1,6 procent.

Men udsigten til reduceret kapacitet i vintertrafikprogrammet forventes dog at lægge en dæmper på væksten i slutningen af året.

Blue1 besluttede i december måned sidste år at gøre Københavns Lufthavn til selskabets nye hub til Europa-trafikken. En rolle som Helsinki´s Vantaa-lufthavn hidtil havde haft. Den store fremgang i passagertrafikken på ruten mellem København og Helsinki ligger for en stor del i denne beslutning.