qwerty
Ikke meget rum i passagen der leder ind til loungen. (Foto: Danish Aviation Photo)

Trangt og larmende i Miami-lounge

ANMELDELSE: Avianca loungen – der også fungerer som Star Alliance lounge – i Floridas største lufthavn var et skuffende bekendtskab. Trangt og larmende med tørre sandwicher.

🔒 (MIAMI) South Terminal i Miami International Airport åbnede for 10 år siden, og er lys, rumlig og indbydende. Det samme kan ikke siges om loungen, der drives af det colombianske Star Alliance-medlem Avianca.

🔒 (MIAMI) South Terminal i Miami International Airport åbnede for 10 år siden, og er lys, rumlig og indbydende. Det samme kan ikke siges om loungen, der drives af det colombianske Star Alliance-medlem Avianca. Loungen som ligger på niveauet over afgangshallen, og er nem at komme frem til. Det samme kan man ikke sige om adgangen, og det første der møder os, er en 30 personer lang kø for, at komme ind i loungen. Af en eller anden grund virket det som om samtlige besøgende skulle afgive lange forklaringer om hvorfor de skulle gives adgang til loungen, og efter 10…

Bedømmelse

Total bedømmelse

Oversigt :
Plus: Udsigt og lys

Minus: Lang kø, trangt og besværligt at komme ind, tør og smagløs mad.

Loungen som ligger på niveauet over afgangshallen, og er nem at komme frem til. Det samme kan man ikke sige om adgangen, og det første der møder os, er en 30 personer lang kø for, at komme ind i loungen.

Af en eller anden grund virket det som om samtlige besøgende skulle afgive lange forklaringer om hvorfor de skulle gives adgang til loungen, og efter 10 minutters venten, var det endelig min tur til at registrere min ankomst. Noget overraskende tog det kun få sekunder at få adgang, men jeg havde ogsåsørget for at have boardingkort, guldkort og pas klart.

Udsigten i loungen fejler intet. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

Smalle passager
Loungen ser ved første øjekast lys og indbydende ud, med gulv-til-loft vinduer ud mod fly og landingsbaner. At komme ind i selve loungens opholdsområder er dog en større logistisk udfordring.

Passagen mellem registreringsområdet og selve loungen er en smal gang, der kun med god vilje tillader to personer med trolleykuffert samtidig. Med en lind strøm af gæster i begge retninger skulle vedkomme foran mig virkelig anstrenge sig for ikke at støde ind ind i en travl familie på vej ud, der på højlydt spansk fyrer gloser af sted jeg ikke ønsker at oversætte.

Smilende ventede jeg til familien var ude, noget der påkaldte stor irritation fra dem bag ved mig.

Det så så fristende ud, men både brød og kager var tørt og gammelt. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

Maden så delikat ud
Med udsigt til en ni timer lang flyvetur tilbage til Skandinavien var det planen at få lidt til ganen inden afgang. Buffeten så ret delikat ud med et udvalg sandwicher og en varm kyllingegryde med ris. Bagværket i sandwichene kan umulig have været friske, da det hele smuldrede som daggammel tørret brød. Større var lykken heller ikke med kyllingegryden der var så smagløs, at selv ikke en god omgang salt, peber og hot sauce kunne redde den.

Den friske frugt, og udvalget af drikkevarer var af god kvalitet, og kaffen smagte fortræffeligt.

Udvalget af drikkevarer var fint i loungen. (Foto: Joakim J. Hvistendahl – jhvmedia.dk)

Anbefaler stillerum
Med status af Star Alliance lounge, kan eksempelvis guldmedlemmer i SAS’ EuroBonus eller Senator-medlemmer i Lufthansa programmet Miles&More få adgang til loungen, uafhængig af billetklasse. Dog bemærkede jeg, at Lufthansa og Swiss tilbød sine passagerer at benytte naboloungen. Mon ikke der er en grund til dette, og ret mange flere gæster var der heller ikke plads til i loungen en tidlig tirsdag eftermiddag.

Serviceniveauet var acceptabelt, og der var WiFi med god kapacitet, og et stillerum hvis man ønskede at arbejde. Noget der anbefales, da støjniveauet i loungen generelt var meget højt.

Loungen er placeret i finger J, og med kort vej til gates i denne finger. SAS afgår primært fra finger H, hvilket betyder 10-15 minutters spadseretur fra loungen.

FAKTA
Betingelser for adgang (se evt. regler fra de enkelte flyselskaber og kortudstedere for regler omkring gæster)
  • Star Alliance Gold status
  • Businessclass med Avianca
  • Priority pass
Åbningstider 24 timer alle dage
Placering South Terminal – finger J
Mad Tørt brød og smagløs mad. Frisk frugt og snacks
Drikke Betjent udvalg af varme og kolde drikkevarer
Toilet i lounge Ja
Bad Nej
Rygerum Nej
WiFi Ja
Mulighed for ombooking, ændring af sæde m.m. Ja – dog kun med Avianca
Website Avianca VIP lounges

 

Relaterede artikler:

​United Club lounge Chicago – typisk amerikansk

Behagelig Delta-lounge i Tampa

SAS Lounge Chicago: En lille bid af Skandinavien

LÆS ALLE VORES ANMELDELSER

Om anmelderen
Joakim J. Hvistendahl er hvad, man kalder en Frequent Flyer. Med over 100 rejsedage om året, er han mangeårigt Guldmedlem hos SAS og Platinum-medlem i Flying Blue-programmet hos Air France-KLM. Joakim vil løbende anmelde lounges, flyselskabernes nye kabiner og sæder, samt sikre at læserne på CHECK-IN.dk får et frisk pust fra luftfartens virkelige verden. Joakim er oprindelig fra Norge, men har været bosat i Danmark siden 2002.