TripAdvisor gør det nemmere at anmelde flyselskaber

Med en ny portal vil TripAdvisor gøre det lettere for flyrejsende at dele deres oplevelser med flyselskaber og specifikke flyruter.

Brugerne af TripAdvisor får nu lettere ved at dele hvad de synes om flyselskaber med de 340 mio. andre månedlige besøgende på den globale anmeldelsesportal TripAdvisor. Firmaet har nemlig fornylig lanceret en særlig portal til anmeldelse af flyselskaber, som skal gøre det lettere for andre rejsende at danne sig et indtryk af det enkelte flyselskab inden man bestiller en flybillet. Portalen med anmeldelser af flyselskaber er koblet sammen med en fordbedret udgave af TripAdvisors søgemaskine for flybilletter.

På den måde vil TripAdvisor give rejsende mulighed for at vurdere et flyselskab og et køb af flybilletter på andre parametre end blot prisen. Det skal ifølge Bryan Saltzburg fra TripAdvisor ”hjælpe forbrugerne bedre at forstå den sande værdi af flyrejser ud over prisen.”

Erfaringer med specifikke ruter
Desuden lancerer TripAdvisor en såkaldt ”Flyscore”, hvor rejsende kan bedømme specifikke flyruter med hensyn til service og kvalitet undervejs. Rejsende vurderer flyvningerne på en skala fra 1 til 10 og giver dermed andre kommende rejsende en mulighed for nemt at danne sig et overblik over tidligere rejsendes erfaringer med ruten.

Endelig så har TripAdvisor forbedret mulighederne for at danne sig et overblik over serviceydelserne ombord på de enkelte flyvninger. I februar 2014 lancerede TripAdvisor en oversigt over inflight-service og billeder fra rejsende af specifikke fly. Den service bliver nu forbedret med flere informationer om servicetilbud såsom strømudtag, inflight entertainment og Wi-Fi.

 

 

Relaterede artikler:

Aarhus-hotel hædret af Tripadvisor