Tysk luftfart flyver i rødt

Tysklands to største luftfartsselskaber Air Berlin og Lufthansa har det svært. De seneste regnskaber viser, at begge selskaber flyver med røde tal på bundlinjen. Værst er det hos Air Berlin, der i 2011 tabte over 2 milliarder kroner og samtidig tynges af stor gæld.

Skal man måle på resultaterne, er det absolut ingen god forretning at være luftfartsselskab i Tyskland. Ingen af Tysklands to største luftfartsselskaber formåede i 2011 at skabe overskud på bundlinjen.

Med 120.055 ansatte er Lufthansa Gruppen Tysklands ubetinget største luftfartskoncern, og omsætningen blev i 2011 på 28.734 millioner euro, hvilket svarer til næsten 214 milliarder danske kroner.

Dermed steg omsætningen med 8,6 procent i forhold til året før, men driftsresultatet gik dog 20 procent tilbage til 820 millioner euro. Ogefter skat var der intet tilbage.

Ikke mindst på grund af store tab på salget af British Midland Ltd. (bmi) og ændrede regnskabsprincipper forsvandt hele overskuddet.

På bundlinjen fik et af verdens største luftfartsselskaber således et underskud på 13 millioner euro. Det var en betragtelig forværring i forhold til 2010, hvor der var et overskud efter skat på 1.131 milioner euro.

Dermeder Lufthansa på bare et år gået fra et overskud på 8,4 milliarder kroner tilet underskud på næsten 100 millioner kroner. Store brændstofomkostninger anføres også som en af forklaringerne.

Til gengæld fastholder ledelsen, at man i 2012 vil skabe et treciffret millionoverskud i euro.

Ikke bedre hos Air Berlin

Og resultatet er endnu værre for Air Berlin PLC & Co. Luftverkehrs KG. Den børsnoterede konkurrent til Lufthansa har netop offentliggjort årsregnskabet for 2011, og det viser ganske vist en fremgang i omsætningen på 9,8 procent til 4,23 milliarder euro eller godt 31 milliarder danske kroner.

Menindtjeningen hos Air Berlin stod slet ikke mål med omsætningen. I 2011 blev driftsunderskuddet (EBIT) således på 247 millioner euro eller godt 1,8 milliarder kroner. Det er en betydelig forværring i forhold til 2010, hvor driftsunderskud “kun“ var på 124 millioner kroner.

Det forringede resultat skyldes primært en voldsom forøgelse af omkostningerne, der igen var en cocktail af især to forhold, nemlig den forhadte tyske luftfartsskat og de høje brændstofpriser, der sammenlagt gav ekstraordinære udgifter for Air Berlin på over395 millioner euro.

Efter skat landede årets resultat for Air Berlin på et underskud på 272 millioner euro (2.072 millioner kroner) mod et underskud på 106 millioner euro i 2010. Regnskabstallene inkluderer NIKI Luftfahrt GmbH fra 1. juli 2010.

Sammenlagt er Air Berlin den næststørste luftfartsgruppe i Tyskland med 8.900 ansatte. Der flyves til 163 destinationer i 39 lande. Selskabet havde i 2011 over 35 millioner passagerer, hvilket var ny rekord, men samtidig er gælden steget markantfra 489 millioner euro til 813 millioner euro, svarende til over 6 milliarder danske kroner.