Wizz Air fisker i rørte vande

Wizz Air tilbyder at flyve med SkyEurope passagerer, der har fået flyrejsen flyttet fra Wien til Bratislava.

Det slovakiske lavprisflyselskab SkyEurope har ikke haft mulighed for at trafikere knudepunktet i Wien siden den 14. august. Det skyldes, at selskabet ikke har betalt sine regninger til lufthavnen i den østrigske hovedstad med den konsekvens, at lufthavnen har nægtet at tage imod selskabet.

SkyEurope har i første omgang løst problemet ved at flytte alle afgange til Bratislava, der ligger ca. 60 km fra Wien. Selskabet tilbydermidlertidigt gratis shuttle-bus for alle passagerer, der oprindeligt skulle have rejst til eller fra Wien. Ifølge SkyEuropes hjemmesideflyver selskabet bl.a. mellem København og henholdsvis Wien og Prag.

Wizz Air

Det ungarske lavprisflyselskab Wizz Air forsøger dog at fiske i rørte vande. Wizz Air og SkyEurope konkurrerer benhårdt i det central- og østeuropæiske marked. Nu tilbyder Wizz Air, at ombooke alle passagerer med afrejse frem til 30. august oprindeligt booket med SkyEurope til Wien. For et beløb på kun € 30 kan de rejsende blive ombooket til det ungarske selskab.

Wizz Air tilbyder således SkyEurope-passagerer på Wien-København ruten at rejse med Wizz Air mellem Budapest og Malmø i stedet.

Wizz Air flyver i dag ikke til danske lufthavne, men selskabet har ruter til Malmø, Gøteborg og Stockholm i Sverige samt til Bergen og Oslo i Norge.